Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roar Tank: Fru Marie Grubbe i norsk tradition
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Marie Grubbe i norsk tradition.
fortælles, at Maria Grubbe havde hemmelig omgang med
Gyldenløves kammertjener og enten seiv eller ved anden lod
ham skyde ihjel. Vide Resen Bibi om et carmen af Petro
Andr. Claudiani til Gyldenløve om hans engelske ambassade.
Christ. 1669. pag. 314) \ hvortil hun fik saa megen frihed
og leilighed, som Gyldenløve ikke længe efter de var gift
sammen, gik i fremmed tjeneste, først i fransk og siden i
spansk tjeneste, hvor han viste saa mange prøver paa tap
perhed og prægtig opførsel, at han baade var agtet og anseet,
hvor han kom.»
Det falder straks i øinene, at denne norske optegnelse
er unøiagtig og indeholder feil ; men det er dog let at skille
feilene ud og saa at beholde tilbage det, som kan tjene til
at karakterisere Marie Grubbe og hendes forhold til hendes
første egtefælle. Deichmann kalder hende først Cecilia Grubbe,
siden gjør han udtrykkelig opmerksom paa, at hun ved en
feil i skilsmissedommen kaldes Maria, livad dog ikke hindrer
ham fra nogle linier længer nede seiv at kalde hende Maria.
Fortællingerne om forgiften og om ihjelskydningen maa man
skrive paa rygternes regning ; det er vistnok ren fantasi, idet
forgiften kan være opstaaet i rygtet ved Søren færgemands
mange bedrifter, som skaffede ham seiv paa Bremerholm,
medens kammertjeneren kan være en udsmykning af Marie
Grubbes forhold til Styge Høeg. Dernæst nævnes det sted i
Holbergs Epistler, der er benyttet som slutning i J. P. Ja
cobsens «Fru Marie Grubbe». Skildringen af hendes ud
seende efter et maleri, som Deichmann har seet, er vistnok
det eneste sted, hvor Marie Grubbes ydre omtales. Hvor
dette maleri har været, er umuligt at afgjøre; maaske har
det været paa Akershus eller i Danmark, hvorimod det er
lidet sandsynligt, at hendes «skilderi» har været flyttet til
Larviks herregaard, som Gyldenløve opførte først i 1670-aa
rene, skjønt dette sted jo ikke er langt fra Porsgrund, hvor
Deichmann boede. I det næste punkt om Gyldenløves egte
skab blander forfatteren sammen rigtigt og urigtigt. Det var
netop paa kong Frederik den tredjes tilskyndelse, at sønnen
1 I katalogen over P. J. Resens i 1685 til Kjøbenhavns universitet skjæn
kede bibliotek staar s. 313—314: «Petri And. Claudiani carmen in honorem
Uldarici Friderici Gyldenløve in gratulationem legationis extraordinariæ susceptæ.
Christian. 1669.»
271
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
