Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roar Tank: Fru Marie Grubbe i norsk tradition
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roar Tank.
egtede Marie Grubbe, og kongen forfattede seiv til brylluppet
et endnu bevaret bryllupsdigt. Partiet var ogsaa et «conve
nable» parti, da Erik Grubbe var meget rig. Ganske an
derledes maatte sagen ansees af en norsk iagttager, som
havde læst om Gyldenløves senere egteskab med grevinden
af Aldenburg ; da sank den falsterske færgekone, som levede
i armod til sin død i 1718, ned til at have været et meget
daarligt parti for saa høi en herre som Norges statholder.
Endelig skinner i slutningsordene frem den popularitet, som
endnu seksti aar, efteråt Gyldenløve sidste gang var i Norge,
har holdt sig om hans navn.
Tre nye træk bliver imidlertid tilbage, som ikke tidligere
har været benyttet af dem, som har skrevet om Marie Grubbe.
Først er der ingen grund til at betvile, at Deichmann har seet det
omtalte skilderi, eller at dette har eksisteret. Hvor ganske
anderledes bliver ikke det ydre billede, man her faar, end det,
man har dannet sig efter digtningen ! Den sarte, gylden
blonde ungpigeskjønhed, som drømte i Tjele herregaardshave,
er blevet forandret til en sortladen, fast moresque kvinde af
en sterk couleur. Men alligevel, hvor meget bedre passer
ikke dette billede af statholderens frue ind i den tids liv!
Dernæst svarer den ligegyldighed, som her nævnes fra
Gyldenløves side, kun altfor vel til hans og tidens karakter.
Egteskabet var i det syttende aarhundrede ialfald for store
samfundsklassers vedkommende en fornuftssag, hvori økono
mien, medgiften spillede en stor rolle. Det er ovenfor nævnt,
at Marie Grubbe var et rigt parti. Hun bragte medgift, kongen
gav Kallø gods og len, og Gyldenløve gav glansen af det halve
kongeblod. Karakteristisk er det ogsaa, at skilsmissedommen
intet indeholder om nogen utroskab, ja, Erik Grubbe vovcr
endog i sin angst for, at skilsmissen skal tinde sted og hans
datter saa faa de penge, som han en gang har betalt hendes
mand, han vover at paastaa, at der ingen utroskab har
været.
Hvad skilsmissedommen indeholder, er kun, at begge
skal være frie, og at de, nåar de vil, kan indgaa nyt egteskab.
Og saa at Marie Grubbe skal faa raadigheden over sin med
gift, altsaa netop hvad hendes fader hemmelig har frygtet.
Men hvorfor skulde da Gyldenløve, vil der indvendes, ivre
for en skilsmisse, nåar han dog maatte betale de mange,
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
