Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roar Tank: Fru Marie Grubbe i norsk tradition
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor förunderligt!
Forbauselse og kanske lidt medlidenhed.
Roar Tank : Fru Marie Grubbe i norsk Tradition.
være, det var og at vente Men alle pengene ! Intet ord af
indignation til vennen, kun ærgrelse.
Styge Høeg og Marie Grubbe de to blev viet til skjæbner,
som lignede hinanden. Marie Grubbes var kjendt nok i deres
samtid ; og ikke mindre kjendt og mindre sørgelig var Styge
Høegs, eftersom den tidligere kammertjener, sorenskriver
Skaanlund fortæller den i sin selvbiografi.
Endnu et ord om tiden og dens opfatning. Aaret 1660
var for mange, for alle dem, som i de gamle grænser inden
samfundslagene saa noget fra förtiden ærværdigt og urokkeligt,
for dem var det aar indledningen til en nedgångens tid,
som blev fuld af uro og usikkerhed for gods og liv og slegt.
Tiden saa en Peder Schumacher blive storkansler, greve af
Griffenfeld, herre til sagnborgenes ruiner paa Samsø, saa
ham blive styrtet og hørte siden, at der sad en syg og en
som fange paa Munkholmen og digtede salmer. Og den
saa Magdalena Sibylla Gersdorf, den tidligere rigshovmester
Joachim Gerdorfs datter, generalløitnant Jørgen Bjelkes
hustru, Griffenfelds mægtige veninde, hende saa den dø
i den lystige Nilles kro paa Amager lige saa ensom og ulyk
kelig som færgemandens enke ved Grønsund. For ikke at
tænke paa hende, den halvkongelige fange Eleonora Christina
i Blaataarn, for hvem Gyldenløve gik i forbøn. For denne
tid var Marie Grubbes skjæbne vist ikke saa merkelig,
som den synes os. Hun var et barn af sin tid, og nåar
hun sagde til Holberg, at hun var lykkeligere med Søren
Møller end med Ulrik Frederik Gyldenløve, da har men
neskene maaske dengang, da skjæbnerne skiftede saa brat,
forstaaet hende.
Der har været liden forfærdelse eller förargelse over
Marie Grubbe. Men forbauselse har der været, det skinner
igjennem ; at förlade sin høie gemal, at øde sit gods med
en Styge Høeg, saa siden ikke at kunne enes med den
tumsede Palle Dyre for tilsidst at føle sig lykkelig ved
at leve med den usselig gemeene Søren, arveløs og arm
Roar Tank.
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
