Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Tilvisse: især.
2 Aalmosedom : skrøbelighed, elendighed.
Elisa Ulvig.
hun var, fristede hun den lod at drage ind i en kaarstue,
plundre om det gran, hun skulde have til livsens ophold,
med de nye folkene, og se dem styre alting ned. Men det
var endda ikke det værste. For i de dage var det en utæn
kelig ting, at rettelige ægtefolk for Gud og mennesker ikke
skulde være sammen, og derfor blev det som noget eget over
hende, som ligesom skilte hende tid fra andet folk. Hændte
det, at nogen forespurgte sig om den vakre, sorgfulde konen,
lød svaret gjerne: «D’æ kjæringjen aat Myra-Jo; dei konde
’kje væ ihop.» Men med ham gik det saa, at han snart bare
för hus imellem, tilvisse L der, hvor det kunde være noget
sterkt at bekomme. Mager og skummel skakede han afsted
i halvørsle med et rødt knytte i haanden; det var kaffespandet,
som han dråk af aldeles vetløst indimellem saa bar det paa
lægd med ham paa resten. Aaja, aaja san, Han faar ret
se megen aalmosedom 2, Storemandcn ja, af os arme stak
karer .
De var komne sig ind alle nu. Kvindfolkene ludede
ansigterne over salmebøgerne, mændene gjemte sine i huerne
til stille bøn, altersfolkene knælte et øieblik udenfor stolen.
Efter den første salme skred presten nedover kirkegulvet for
at tåge mod indgangskonerne 3, som ydmygt ventede ude i
gangen. Høi og myndig stod den Herrens tjener i døren og
lagde dem paa hjerte deres pligter mod den lille, som var
bleven dem skjænket, og opfordrede dem til tak og lovpris
ning baade for gåven og hjælpen de havde faaet i den haarde
stund. Og mens alt folket vendte sig for at beskue de lyk
kelige, tog han dem ved haanden, ledede dem over den viede
tærskel og lyste velsignelsen. Saa var de da værdige til at
samles med menigheden igjen; blege og bevægede søgte de
sig en pläds nederst i kirken, og klokkeren stemte i med
verset: «Vend, o Jesu, hid din gang, hellige min moder
glæde». Og gudstjenesten skred langsomt frem med de
mange og lange salmer og den lange prædiken. En og
anden sovnede af, der var ikke noget at sige paa det, havde
3 Indgangskoner: mødre som første gang efter sin nedkomst gik i kirke.
Ceremonien er, gammelkatolsk og bruges endnu blandt katolikerne. Se for
ovrigt 3. Mos. 12.
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
