Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkelivsbilleder fra Søndfjord.
bare saasandt ungerne og gjort det, alle de smaa ungerne,
som mødrene maatte have med, skulde disse seiv komme
sig ivei. Men de var sandelig vaagne nok mangengang de
og forkyndte høilydt sin misfornøielse med, at det drog
saa længe ud, endda mødrene baade tyssede og godsnak
kede og vederkvægede dem. En skal ikke undre sig over
det voksent folk kunde og trænge en mundsmag, det
saaes ialfald paa mandfolkesiden, hvor der skraaedes stand
haftig, og mellem kvindfolkene gik posegodtæsken 1 fra mund
til mund. Enhver lagde tungen godt nedi for at faa med
mest muligt og sendte saa æsken videre efter at have tørket
sig vel om munden med indsiden af haanden. Efterpaa en
saadan omgang snød en gjerne næsen med det samme. Det
gik kraftig for sig mellem tommel- og pegefingerén; siden
trak en først forklædet op, saa den øverste stak, derefter nok
et forklæde og tørkede betænksomt og omhyggelig fingrene
af paa den dernæst følgende stak, brettede altsammen for
sigtig ned igjen og foldede hænderne andægtigen over salme
bogen med det hvide og rosede lommetørklæde.
Men saa sagde presten omsider amen. De slnmrende fik
ikke høre klokkeren nævne salmennmeret og blev følgelig
ikke med førend udi andet eller tredie vers. Det gjorde ikke
saa meget, der var mange nok igjen. Altergangen var endt,
og sinte smaaskrig og såar barnegraad inde fra sakristiet
meldte de unge hedningers ankomst. Ud fra sakristidøren
kom kjærringerne bærende paa dem, hele kroppen saanær
som hoved og armer fast ombundet, saa de lignede en lang
agtig pakke, gutterne med spidse, røde, perlesyede huer, jen
terné med samme slags, men tredelte og med rødblomstrede
trøier. Fra halsen til fødderne dækkedes de af blegjet, et
rødt, perlesyet klæde, fra hvis nederste kant hang fire—
seks pragtfulde border. Karfolkene maatte til de ogsaa nu.
Stø og alvorlige stillede de sig i behørig orden fremfor stolene
sine i trange, korte vadmelsbukser, rundtrøie, roset brystdug
og den røde strikkehuen mellem næverne. Kållene brugte
gjerne brudgomshuen ved denslags anledninger. Klokken
to—tre ringede det ud, det meste var fra sig gjort. Nu stod
1 Posegodtæske : lommegodtæske. Navnet kom af, at den forvaredes i den
store udsyede pose, lomme, som hang i staklinningen. Æsken var gjerne ud
skaaret og fyldt med knust kandis og karve eller søtekrydd, anis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
