Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Andersen: To religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To religioner.
«Evangeliet» 1 er her « Kristi korses evangelium », —
det glade budskab om at Kristus ved sin død paa korset har
frelst menneskene fra «synd, død og Satans rige». I dette
«evangelium» er Kristus hovedpersonen.
Mennesket er her aldeles udueligt til at gjøre det
gode, og for at blive frelst maa man tr o paa Kristus og
hans korsdød.
Kristi sande guddom og «Kristi kors» er for den orto
dokse i den grad hovedsagen, at en ortodoks prest «ikke
kan tale om nogetsomhelst lærestof, eller udlægge nogensom
helst tekst, uden at omtale Kristi person og gjerning»
(Heuch).
Rationalistens Gud derimod er faderen i Jesu
lignelse om den tabte søn, der ikke kræver nogetsomhelst
försoningsoffer, men har übetinget og übegrænset tilgivelse
for den angrende synder.
Hans Jesus Kristus er Jesus fra Nazareth, der
ikke er Gud, og ikke har lidt nogen forsoningsdød. Om
denne Jesus siger ogsaa rationalisten at han er hans «frelser»,
men siger at frelsergjerningen bestaar f. eks. deri, at Jesus for
det ene «aabenbarer os det ideelle i livet og personlig har
levet menneskelivet i dets fuldkommenhed»; for det andet
deri, at han «fører ind i personlig tryg tillid til den person
lige Gud» (pastor Konow i «Verd. Gang», 1907, nr. 306).
«Hvad Jesus bringer er aa ben b a ring. Om Gud, af hans
krav og hans trofasthed, og af livet med Gud. Han har vist
os, hvad kjærlighed er, hvad kjærlighed til Gud og til menne
skene kræver, og han har vist os, hvad tro er, dens kraft og
dens fred» (Konow i «Verd. Gang», 1907, nr. 309).
I hans mund betyder «evangeliet» dette: «Gud er fader,
en hellig fader, som vil at hans børn skal være gode, men
villige en barmhjertig fader, som tilgiver det barn der om
vender sig» (Sogneprest Klaveness i «Forkirke og kultur»,
1902, 2). I dette «evangelium» er Gud hovedpersonen.
Om mennesket mener ha n, at det k a n omvende sig,
og kan gjøre Guds vilje.
Og «kristendom» forklares her f. eks. saaledes: «At tåge
imod kraften til at leve sit liv ret for Gud, det er kristen-
1 Om teologernes misbrug af dette ord sammenligne man min «Lov og
evangelium», Kristiania, Norli, 1898.
331
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
