Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Andersen: To religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Axel Andersen.
dom» (Konow i «Verd. Gang», 1907, nr. 306). Eller saa:
« Det er den kristne menigheds tro, at G u d h a r a a b e n b a r e t
sig som menneske 1 og har levet et menneskes
liv paa jorden. Denne tro er kristendom » (Klaveness
i «Religiøse foredrag», 1896, 20). Eller saa: Kristendom er
«ikke nogen bog, heller ikke noget læresystem, heller ikke
nogen samling læresætninger, men kristendom er en
per son lig hed som häröver vu n det døden, og lever
i et evigt livs kraft og herlighed, hvorfra han øver frelsende
kraftvirkninger paa menneskene» (Klaveness i «F. k. o. k.»
1898, 523), forklaringer, som merkeligt nok ikke tager det
ringeste hensyn til vedkommendes opfatning af «evangeliet» 2.
Rationalisten har da som man ser en ganske anden Gud
end den ortodokse, en ganske anden Jesus, et ganske andet
«evangelium», en ganske anden opfatning af menne
sket, og som følge af dette en ganske anden opfatning
a f hvad «kristendom» er. Og særlig: af det som for den
ortodokse er «alpha og omega», det første og det sidste,
forso ningsdøden nemlig, af den er der ikke det
ringeste spor i rationalistens «kristendom», hvorledes han saa
former sin forklaring af dette ord. Forholdet til spørgsmaalet
om försoningen er da ogsaa det afgiørende ved spørgsmaalet
om : rationalisme eller ikke-rationalisme. Negtes eller forties
försoningen, da e r rationalismen der. Og det hjælper ikke
engang det bitterste gran, om man paa det høitideligste for
sikrer, at man ikke forkaster försoningen, og endog skriver
lange afhandlinger om forsoningslæren, og præker forsonings
læren, nåar det skal gjøres 3. Den lære kommer übønhørlig
1 Betydningen af dette udtryk fremgaar af Klaveness’s Udtalelse i «Norsk
Kirkeblad», 1907, 125: «Det er den samme Gud, der som fader skaber og sty
rer, som søn træder frem i historien, og som aand bevidner sig for samvittig
hederne.» Om «desenere teologers lære, at de tre er forskjellige personer»,
som bekjendelsesskrifterne lærer, siger han, at han ikke forstaar den,
og ikke fin der noget i den hverken for sin tanke eller sit hjerte.
B «Sant Paal» i Garborgs «Den burtkomne faderen» siger: «Det er kri
stindom, at me hjelper kvarandre,» en forklaring der i ethvert fald netop
fremhæver det som efter Jesu ord i Mk. 3, 35 ogLuk.lo, 27 maa siges at være
det karakteristiske for hans «menighed».
3 Klaveness har udgivet 5 prækener om försoningen ved Jesu død, —
hvori han, for at tale med anmelderen i «Norsk kirkeblad», søger at bringe
nogen klarhed over dette vanskelige spørgsmaal. Men han erkjender seiv, at
den løsning han föreslåar ikke er nogen tilfredsstillende løsning af vanskelig-
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
