Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergeland og hans tid: Streiflys gjennem aktstykker - VI. Et brev fra Ludvig Marieboe til hans søster fru Wilhelmine Sonnleithner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og jeg ærbødig se vil i
hans vilde feberfantasi
2 Carsten Tank, 1766—1832.
Kt brev fra Ludvig Mariboe.
Men jeg vil med taknemlig aand
dig kysse, magre, blege haand,
som Norrige, min moder, skjænkte
vel mer end eengang, da hun trængte.
en blomt, som, da han har ei andet,
hans aand har skudt for fædrelandet.
Thi hør hvor tidt han nævner det
Og hvergang rødmer læben let.
() skjønne tankeblomme, gløde
du vil paa læben, om han døde.
Han leved Ikke længe efter dette, han kom sig vistnok i Slesvig og i
september var han allerede saa bra, at han fik lov til at reise hjem. «Vognen
stod alt for døren,» fortæller Wergeland i den biografi, han har skrevet i
Merkelige Nordmænd, «men da Mariboe ikke kom ud, søgte man ham i
hans værelse, og fandt ham der liggende paaklædt paa sengen under et sterkt
slagtilfælde. Hans hjerte har, ved tanken om at gjense Norge, slaaet for vold
somt. Et par maaneders bevidstløshed fulgte herpaa; men mod høsten, da
hans datter kom til ham for at pleie ham, vendte samlingen tilbage. I juni
1841 var han endog kommet sig saavidt, at hans søn og svigersøn reiste til
ham for at ledsage ham hjem: men ligesom Gud ikke vilde, at han skulde
gjense det folk, for hvis vel og anerkjendelse af hans stræben han havde over
spændt aands-, legems- og formues-kræfter, blev han, to dage efter deres an
komst, rørt af et nyt slagflod, som efter 18 timer endte hans liv d. 19 juni
1841. Paa Slesvigs kirkegaard ligger Ludvig Mariboe begravet.»
Det er et Særsyn min gode og eneste Søster, at du seer
Brev fra mig; en længere Række af Aars Adskillelse og
hver paa vor Kant af Kloden, der saa at sige, næsten ikke
har nogensomhelst «Berørelses Punet» med hinanden det
kan og bør tjene til antagelig Undskyldning, især da det ikke
er saa sjelden, at jeg faaer Hilsninger fra Dig og Din Mand
samt glædes med Underretning om, at I har det saa godt.
Igjennem Consul Konow 1 fra Bergen fik jeg den sidste Etter
retning. Tank fra Fredrikshald 2 bragte mig ogsaa Hilsninger.
Hvorledes jeg og mine have det, skal Du nu faae at vide.
Deels for min Wilhelms 3 Skyld, deels for mit Arbeide som
Grosserer og dausk konsul Wollert K., f. i Bergen 1779, død i Venedig 1839.
3 Ludv. Mariboes eneste son, Vilhelm Adelsten M., f. 1814, død 1901,
overretsassessor i Kristiania indtil 1875, da han tog afsked. V. M. var sterkt
interesseret for kunst og har stor fortjeneste af skulpturmuseets oprettelse i
Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
