Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergeland og hans tid: Streiflys gjennem aktstykker - VI. Et brev fra Ludvig Marieboe til hans søster fru Wilhelmine Sonnleithner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et brev fra Ludvig Mariboe.
altsaa 11 Mile fra min Bolig; jeg skrev det i V/t Aar med
Tab og uden at næsten nogen vidste, at jeg var ene og alene
Redacteur. Bladet nød ei den Beskyttelse som andre Blade,
at kunne sendes med billig Porto med Posterne, og hvorved
det altsaa blev meget kostbart for Subscribenterne. Nu nær
mede Tiden sig, at Wilhelm maatte i en god Skole; stolende
paa mit ringe Talent og den Agtelse jeg nød blandt mine
Medborgere, besluttede jeg at reise med Wilhelm til Chri
stiania, og at «Patrouillen» skulde bestride alle de deraf
tlydende Udgifter. Jeg kommer til Christiania, offentliggjør
at jeg er Redacteur af Patrouillen og at den heretter skal
trykkes i Christiania; neppe var nogle Maaneder forløbne
havde jeg 350 Subscribenter; da jeg nu vidste, at jeg uden
Tab, ja endog med Fordeel, kunde udgive Bladet, uanseet at
Regjeringen ei havde hidtil villet forunde mig Portolettelse,
indgav jeg atter en meget laconisk Ansøgning, der efter ti å
8 Maaneders Forløb omsider blev bevilget thi «den Steen
man ei kan løfte, faaer man lade ligge» eller «il faut faire
bonne mine a mauvais jeu», saaledes tænkte hiin Vedkom
mende, der vidste hvad Stivbuk jeg var.
I Løbet af 1826 gjorde Hændelsen, at jeg kjøbte en stor
Byggetomt paa meget gode Vilkaar, og som jeg kort etter
solgte med en meget god Fordeel; dette Kjøb gav Anledning
til, at jeg mødte ien stor Borgersamling 1, hvor man havde
projecteret at lade opføre Kasserner, Fængsler, Raad og Dom
huus, med Dandse- og Gjæstebudssale til de kongl. Personer
et vindigt Project hvorpaa en Komission havde arbeidet
i 8 Maaneder, og som havde faaet H. M. Sanction. Men alt
dette Projectmagerie var ikke etter mit Sind og jeg øinede
1 I den kommunale forfatning før formandskabsloven af 1837 liavdc
borgerskabet liden anledning til direkte at gribe ind i byens anliggender; det
bavde dog været gammel sedvane, at borgerne leiligbedsvis kom sammen paa
raadstuen for at drøfte de kommunale affærer, og denne skik bar neppe nogen
sinde helt opbørt; den fandt støtte i enkelte lovbestemmelser, det var saa
ledes gammel regel, at takserborgerne skulde udvælges af borgerskabet, lige
ledes skulde stolestadsleien fastsættes med sognemændenes samtykke; endelig
var det ifølge forordn. af 4 august 1671 fastsat, at der hvert aar paa tinge
skulde udnævnes et vist antal bedste borgere, som dog var ganske uden ind
flydelse; deres eneste forretning var at være tilstede, nåar borgermester og
raad aflagde regnskab for kjøbstadens indtægter og udgifter, samt samtykke og
underskrive at saameget og ikke videre var paalagt og oppebaaret. (Kfr. T. H.
Aschehoug: «De norske Communers Retsforfatning før 1837»).
371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
