Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergeland og hans tid: Streiflys gjennem aktstykker - VI. Et brev fra Ludvig Marieboe til hans søster fru Wilhelmine Sonnleithner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et brev fra Ludvig Mariboe.
deri saavel moralsk som finantziel Ødelæggelse for Byen.
Jeg var paa Eid da Efterretningen om den berammede
Borgersamling kom; plndselig siger jeg til Ragna: imorgen
tidlig reiser jeg til Byen jeg er endnn en god Rytter og
11 tydske Mile ere en Lysttour for mig. Hvad vil Du der,
spørger Ragna? Kuldkaste alle de projecterte Bygninger
forinden Grundstenen lægges. Hun loe og sagde: nu bliver
Du altfor indbildsk. Naar Du seer mig komme tilbage med
en grøn Green i Kachetten, da er jeg Seierherre, i modsat
Fald har jeg lidt total Nederlag. Jeg er belavet paa det
sidste, gjentog Ragna, og jeg, idet jeg svinger mig paa min
Hest, bad Farvel, og sagde, at jeg har en sikker Anelse om
Seier. Jeg kommer til Byen, og da det rygtes at jeg vil møde,
var Kabalen ud at gaae og tusinde Midler paapønsedes for
at faae mig bortviist; thi Projectets Fædre vidste nok, at jeg
ikke var en Kastekjep. Men at faae mig bortviist lykkedes
ikke, og ved Voteringen viiste sig strax, hvad stærk Partie
jeg havde. Slaget begyndte nu, og efter at have i 372 Time
kæmpet med Stiftamtmand, Præsident,1 Byfoged, de 12 Mænd 2
1 Saa kaldtes allerede fra 1665 af det første medlem af magistraten
(a: borgermester og raadmænd) i de fire stiftstæder og en tidlang ogsaa i
Fredrikshald. Titelen bibeholdtes i stiftstæderne, indtil det ved resi. 24 juni
1828 bestemtes, at præsidenterne for eftertiden skulde kaldes borgermestre.
Præsident i Kristiania i 1825 var Malt he Sehested Langberg (1779
—1828).
"2) De tolv mænd. Hermed menes byens saakaldte «eligerede maend»,
som mulig har sin oprindelse fra de side 371 noten nævnte «bedste borgere».
Eliers er institutionens historie dunkel. Kjøbenhavns privilegier af 24 juni
1661 § 2 tillagde hovedstadens borgerskab at beholde en repræsentation af 32
af magistraten og borgerskabet udvalgte mænd. Men skjønt ogsaa enkelte af
de norske kjøbstæder allerede før enevældet havde et saadant borgerudvalg,
omtales det ikke i privilegierne for de norske kjøbstæder af 30 juli 1662.
Dette var dog ingen grund, hvorfor de skulde bortfalde i de kjøbstæder, hvor
de allerede fandtes. Det var saaledes neppe noget nyt, nåar Bergens borger
skab under 14 aug. 1679 vedtog, at der skulde udnævnes 16 mand, hvilke
skulde iagttage alt, hvad der paa byens og borgerskabets vegne kunde forefalde
om «at andrage, supplicere og tilkjendegive, de fornødne Begjæringer derom op
sætte og Tid efter anden derom med Magistraten conferere, saaat samtlige Baad
kan arbeides, hvad Byen og Borgerskabet til Gavn kan gelinge» osv. Et lig
nende borgerudvalg gaves i flere kjøbstæder. I fl. Christiania privil. af 1749
havde denne by 12 mænd, som udvalgtes af magistraten «med de fleste bor
geres forevidende og efter deres forestilling».
I slutningen af det 18de og beg. af 19de aarh. gaves der almindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
