Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religionen.
ikke egenskaber ved tingene seiv. Verdensrummets uendelig
hed og jordkuglens lidenhed har derfor intet at sige med
hensyn til menneskeaandens værd, — det maatte da være som
foranledning til at blive sig dette værd bevidst.
«I rummet det vældige vugges vor jord som paa havet et blad.
Og jeg er et støvgran som glimter, Gud ved i lyset af hvad.
Og dog er det hele solsystem, som vugges i æthreus bad,
En krusning i mine tankers hav, kun liden og kruset af hvad?»
Menneskeaandens overlegenhed over naturen gjør sig
faktisk allerede gjældende i erkjendelsen af naturen. Al
erkjendelse er et aandens herredømme, en intellektuel beher
skelse af gjenstanden. Det giælder særlig den videnskabelige
erkjendelse. Den er ogsaa en selvstændig aandsvirksomhed,
et bevidst valg af forestillingsforbindelser, som tjener et be
stemt øiemed. Det gjør derfor altid et eiendommeligtindtryk,
nåar naturvidenskaben undertiden bruges til at nedsætte
aandens overlegenhed; det er som nåar et barn vil fornegte
sin fader. Ogsaa den æsthetiske stemningsreligiøsitet, som
glider ind i den monistiske verdensanskuelse er fra én side
seet, nemlig som en befriende og opløftende følelse, udtryk
for aandens overlegenhed over verden, en sandhed, som
monismen seiv netop tilhyller. Det samme gjælder overhove
det om al vurdering af virkeligheden, den æsthetiske og
fremforalt den moralske vurdering. Det er mennesket seiv
som sætter og frembringer alle værdier, og kundgjør dermed
sin selvstændige følelse og vilje overfor den givne virkelighed.
Og i dette forhold hører den religiøse trang hjemme.
Den tilhører den side af følelses- og viljelivet, som er opladt
tor alt godt, skjønt og stort i verden; den religiøse trang
er liv strangen eller livsviljen i de n s høie s t e
fo r m.
For at forståa den religiøse trang niaa man være op
merksom paa den praktiske modsigelse i menneskets
stilling i verden. Det følende og villende menneske staar i
en mangfoldig modsigelse med den givne natur, den ydre og
den indre ; og denne modsigelse er drivkraften i den religiøse
trang. Thi «uden smerter er der ingen ret religion».
Vi er bundne og afhængige af naturen, den ydre og den
indre; men i denne afhængighed er vor livstrang fuld afuro
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
