Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Ording.
moralske vilje sig op i os seiv, og desto større bliver det
godes magt over os, men desto klarere bliver
savnet og spliden i vort indre.
Mod de religiøse tanker, som her er udviklet, pleier man
ofte at gjøre en dobbelt indvending. Den ene er hentet fra
logiken, den anden fra virkeligheden.
Man siger nemlig: Disse religionens tanker kan alene
være symboler, billedlige eller inadækvate udtryk for det
übestemmelige, det uudsigelige. Thi det uendelige og evige
kan ikke bestemmes, uden med det samme at begrænses, lad
være at bestemmelsen hentes fra det høieste vi kjender i
verden, det personlige, moralske liv. Men hertil er at svare,
at denne kritik alene vedrører gudstanken, forsaavidt den
fremtræder i en konkret og ans ku elig form. Da bliver
den symbolsk (antropomorf). Og de rette symboler er da der
som gjør det aandelige og ethiske i gudstanken anskueligt
for os. Men saalænge gudstanken höides i rent formaler
almindelige bestemmelser, behøver den ikke at være symbol.
Det er hermed som med den høieste moralske ide. Den er
seiv intet symbol, men den kan ikke gjøres anskuelig i kon
krete forestillinger uden at blive symbolsk. Og ligesom det
høieste moralske ideal kan være virkekraftigt, uagtet det er
et formalt, schematisk begreb, saa ogsaa gudstanken. Det
kommer af disse tankers sammenhæng med følelsen og
viljen.
Man kunde sige: det ene begreb, det være aldrig saa
formalt, begrænses dog af det andet; saaledes bliver ogsaa
gudsbegrebet begrænset. Dette gjælder dog kun i formal
logisk henseende; vi tænker ikke «Gud» uden tillige at tænke
«verden». Men hermed er intet sagt om en gjensidig begræns
ning i objektiv forstand, i det som tænkes; hvaddetangaar,
saa tænkes derimod Gud som det herskende og verden som
det afhængige.
I modsætning hertil kommer den anden indvending fra
virkeligheden og trænger sig ind paa livet af enhver. Det er
denne : Hvorledes kan tanken om en almægtig kjærlighed
forenes med lidelsen og uretfærdigheden i verden? Maa man
ikke heller sige: enten er Gud ikke helt god eller ogsaa er
han ikke verden mægtig. Eller: heller ingen Gud end en
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
