Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religionen.
da: hvorledes opstaar religionen eller det religiøse
liv, og hvori beståa r det?
Religion har vi, nåar den religiøse trang bliver tilfredsstillet,
og de religiøse tanker bliver sandhed for os, nåar Gud bliver
den høieste virkelighed for os, og vi vinder livet i hans samfund.
Dette opnaaes ikke ved, at de religiøse tanker gjøres til
den moralske bevidstheds (den praktiske fornufts) postulater,
idet man hævder deres sandhed for moralens skyld. Heller
ikke kan samfundet med Gud naaes som et resultat eller en
løn for egen moralsk anstrengelse. Den tro er, som Luther
lærte at forståa, en selvmodsigelse, saasnart det gode og Gud
opfattes idealt. Hvad man vil opnaa ved sin stræben, er da
i virkeligheden en forudsætning for den. Thi at tjene Guds
vilje i fri og glad lydighed bliver først muligt for den, som alt
har Guds samfund.
Religionen opleves som en Guds gave og gjerning, som
en aabenbaring af Gud i afhængighed af ham. Den opstaar,
idet gjenstanden for vor religiøse trang, Gud, den høieste magt,
som er det godes livsfylde, trænger sig ind paa os og over
vinder os i vort indre. Da bøier vi os for denne magt i hel
afhængighed og hengiver os til den i fuld frihed. Og med
denne oplevelse er overbevisningen om religionens sandhed
givet som en moralsk vished.
Muligheden for denne oplevelse af religionen ligger i
følgende forhold.
Idet den religiøse trang forbinder sig med den moralske
bevidsthed, faar den karakter af en nødende tilskyndelse, og
de religiøse tanker faar derved i sig seiv en moralsk magt
over sindet. Det moralske «bør» gaa over paa disse tanker,
og man siger til sig seiv: du bør tro. Den religiøse søgen
har saaledes alt fra først av en forjættelseisig: densomsøger,
linder. Den magt, som saaledes ligger i den religiøse trängs
eget indhold, kan forsterkes ved alle de gemytsindtryk uden
fra, fra verdensaltet, historien og vört eget livs førelser, som
vækker anelser og tanker, som paa en eller anden maadeer
beslægtet med de religiøse. Men de samme religiøse tanker
møder vi hos andre mennesker, og ikke blot som tanker,
men som en magt, der er virksom i deres personlige og
moralske liv. Dermed vinder den religiøse trängs indhold
anskuelighed for os, dets virkekraft stiger, og muligheden for
399
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
