Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Ording.
sammenhængen mellem middel og maal. Den religiøse tanke
om den almægtige gode vilje er derfor heller ikke opstaaet ved
undersøgelse af verdens formaalstjenlighed. Den er udsprun
get af den religiøse livstrang, og det giælder alene om at
kunne fastholde den ligeoverfor virkelighedens beskaf
fenhed.
Men nåar denne tanke kan höides i hele sin rækkevidde,
saa er det dog tilsidst, fordi den regner med det høieste ethiske
godes virkeliggiørelse, at alle tilslut anerkjender det og nåar
det. Ellers kunde man altid sige: Det er vel muligt, at verden
ikke kunde dannes, uden at lidelsen maatte tages med, og
at lidelsen er nødvendig for det gode, men bedst var det dog,
om det hele ikke var blevet til! Men saaledes kan ingen
tale, nåar alle er blevne salige. Men skal det maal naaes,
da synes den aandelige udvikling at maatte strække sig ud
over vor snevre erfaringskreds, ud over dette liv og ind i
den hinsidige, for os ukjendte verden.
Hermed er vi tillige stødt paa spørgsmaalet om sjælens
udødelighed. Dette spørgsmaal fører dog ikke til nogen gran
det indvending mod disse religiøse tanker. Thi det kan ikke
afgjøres af videnskaben. Paa den ene side er sjælen af
hængig af sanseorganerne og det centrale nervesystem, og vi
kan ikke danne os nogen bestemt forestilling om et sjæleliv,
som ikke længer er knyttet til disse fysiologiske betingelser.
Paa den anden side maa vi lægge merke til, at vi ikke ved,
hvorledes vor bevidsthed opstaar, og at tiden kun er en form
for vor sanseanskuelse. Stiller vi udødelighedstanken i for
hold til psykologien, kan vi saaledes sige : sjælens udødelighed
synes ikke at kunne tænkes som en ligeartet fortsættelse af
det til sansningen og tidsformen bundne sjæleliv, men tanken
om en efter døden vedvarende, tidløs bevidsthed og aktualitet
kan ikke modsiges af psykologien. Sit fæstepunkt faar dog
udødelighedstanken kun i bevidstheden om, at den moralske
og religiøse karakter er en uopløselig værdi.
Jeg har søgt at klargjøre den religiøse trängs og de deraf
udsprnngne religiøse tankers almene ret. Men dermed har
vi ikke mere end veien eller moti verne til religion. Vi har
ikke religionen seiv. Thi den er individuelt liv, den beror
paa personlig oplevelse og erfaring. Og spørgsmaalet bliver
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
