Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisa Ulvig.
det er bare løgn for det. Han sagde saa Botnaper’en og,
nåar nogen slog frempaa om utboren 1. Botnaper’en havde
tjent sør om tjeldet han og vidste mer end de andre. «Dæ
bære vas og kjærringrør,» sa han, nåar det snakket kom paa.
Aaja, tiden led. Han fik sig baade gaard og kjærring og
unger og nok at se om baade ude og inde. Men saa var
det en lys sommernat. Han havde strævet med noget høi
paa en udeslaat og lagde sig i løen om kvelden, siden det
led saa langt. Bedst han holdt paa at drage over 2, blev han
aarvaagen med en gang. For ind over laavegulvet kom noget
springende med snygge, forskræmte steg; det lød mest som
det var haarde hover, der slog mod fjælene, og det stønnede
og bar sig saa hjerteslidende ondt, saa han blev liggende
akieles stiv. Rundt og rundt .paa gulvet för det som jaget;
engang var det likt til, det skulde op i høistaalet 3 til ham,
da kjendte han koldsveden, endda han siet ikke var skvætten
af sig; men det sprat tilside, skræmt der og, og tog veien
udigjen han laa stiv som før og lyede efter jamringen til
den blev mindre og mindre og rent borte tilslut —, da drog
han dybt efter aanden og sank sammen i høiet. Og da, med
engang, var det som nogen kviskrede et navn for øret paa
ham. Det navnet var det længe siden han havde tænkt paa;
men nu saa han hende for sig igjen, hende som var den
eneste, han igrunden havde havt hug til. Og det var haven
des jente og, det var greit; men hjemme gik syv søskende,
yngre end han, og aldrig havde han bekommet at løse dem
ud, om han ikke havde faaet tag i kjærringen sin med skil
lingerne. Den andre var husmandsdatter og eiede ikke skeen
i væggen. Botnaper sov ikke videre den natten. Han kunde
ikke komme sig fra det navnet; det sang for ørene hans, det
og meget mer. Men siden havde han sig gjerne ud, nåar
nogen kom med det kjærringrøret igjen.
End den gangen, da Nese-Sjur’en bleiv? Folk paa tredive—
firti kan godt fortælle dig om den endda, længer er det ikke
siden. Nese-Sjur’en bodde inderst i fjorden, han var kom-
1 Utbor : utburding = barn født i dølgsmaal og derefter ombragt. Dets
fredlöse aand flakkede rastløst omkring, indtil nogcn forbarmede sig og tilraabte
den et kristent navn, da først fik den hvile.
8 Høistaalet: høimængden paa begge sider af laavegulvet.
2 Drage over: sovne ind.
404
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
