Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Omkring 1900.
Elisa Ulvig.
(Forts.)
Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord.
Han var saavist ikke den eneste, som fik elsk over sig.
Ret som det var, hørte en om den, saa hos en gnt, saa hos
en jente, og helst blandt dem, folk ventede sig meget af. En
skulde tænkt, det bare var de ugifte, som fik prøve den;
men de gifte slåp heller ikke fri altid. For snaut ti aar siden *
blev Ramsgrø-Ola saa rent klein af den der elendigheden, og
han var da en mand paa omkring de femti med baade kjær
ring og unger. Stor og sterk og vild var han, saa naboerne
i al godslighed kaldte ham graabeinen sig imellem, snil og
hjælpsom, nåar det gjaldt et karstag eller en vovelig færd,
f. eks. efter doktoren ved vinterstide. Men jamen maatte han
og til en vakker dag. Han lagdes bent nedfor, kunde ikke
hverken sove eller smage mad og blev rent fra sig imellem.
«Kan du ikke se hende,» skreg han til kjærringen, «der staar
hun, har du seet saa fagert aasyn og håar som skjire solen,
men jeg er gal, rent rispende gal, jeg ved hun er der ikke,
det er bare skrøn og dævelsmagt» og saa bandte og svor
han, og bad hende reise saa langt ned, hun kunde komme
og hilse fra ham, at han holdt sig for god til nogenslags
narrestreger. Men hun havde nok ikke sind til det; for øie
blikket efter græd han og tiggede hende om ikke at gaa og
brugte sig paa kjærringen, som gik iveien, saa han ikke fik
se hende ved døren godt nok. Slig drev han det i ugevis,
til han var bare skind og ben; da syntes hun vel, hun havde
gjort fra sig der, for da blev hun borte, saa han kom sig
igjen. Og Ramsgrø-Ola boede nede ved aabne fjorden han,
hvor bygden var mest tætgrændt, og havde altid været en
letlivet kar, som sagt.
412
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
