Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Den pædagogiske situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. G. Fasting.
Men en kristelig teologi, de enkle troslærdommes videre
bearbeidelse, hører ikke med.
Derfor falder den sedvanlige katekismeundervisning uten
for. Herved er dog at erindre at katekismens grundtekster
uvilkaarlig kommer med i den historiske religionsundervis
ning. Anderledes med Luthers saakaldte «forklaringer» og
disse forklaringers forklaring. (Hvis man forøvrig fandt
at katekismen i dens helhet, av historisk eller «kirke
lige» hensyn burde læres, saa var det allerede et stort
fremskridt, at den blev henlagt til skolens øverste trin). Disse
«forklaringer» er i det hele tat ikke skikket til at utvikle
barnets religiøsitet, ikke religiøst hjertedannende. F. eks.
forklaringerne til fadervorets bønner de som ingen for
klaring trænger. Hvilken pine at lære dem, mange lærer dem
aldrig. Eller stedet av Titus i læren om daaben: «efter sin
barmhjertighet har han frelst os ved gjenfødelsens bad og
förnyelsen ved den Helligaand, hvilken han har rikelig utøst
over os ved Jesus Kristus, vor frelser, foråt vi, retfærdiggjort
ved hans naade, skal efter haapet vorde arvinger til det evige
liv» hvilket barn kan raade med denne paulinske periode?
Ja, hvilke voksne, hvilken teolog kan klare den uten altid
ny anstrengelse? Jeg hørte forleden en liten gut dure ivei
med förklaringen til den 2. artikel, jeg hørte ham indprente
sig ordene «født av faderen fra evighet», og det løp mig koldt
ned ad ryggen jeg tænkte: er der da ikke barmhjertighet
til? Ja, artikelen seiv — «undfangen av den Helligaand, født
av jomfru Maria» hvad tænker et litet barn ved disse ord?
og hvad tænker vi voksne? Jeg siger ikke: hvad har vi
lært at tænke, men jeg siger: hvad tænker vi?
Og nu læreformen. Bestemt som den er ved lærebøkerne,
katekismen og katekismeforklaringerne. Dette unaturlige,
usammenhængende anlæg, den trættende, forvirrende, inter
essekvælende spørreform, de løsrevne bibelsteder, de mangen
gang intetsigende forklaringers forklaring derom synes der
nu blandt meningsberettigede snart kun at være én mening:
den er umulig; om der kom en engel fra himmelen, vilde
han ikke kunne give en hjertedannende religionsundervisning,
nåar han skulde benytte de nu benyttede læremidler.
Men vil man maaske indvende er ikke ønsket om en
sterkt forenklet kristendomsundervisning paavirket av tvil om
418
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
