Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Den pædagogiske situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den pædagogiske situation.
hvad der med rette er at henregne til kristelig sandhet? Jo,
det er rigtig, saa er det. Seiv de lærde er blit forsigtige med at
slaa for meget fast helt naturlig da, at ogsaa barneunder
visningen blir mere beskeden. Man begyndte at tvile om at
Moses hadde skrevet alle mosebøkerne, eller rettere sagt:
man tvilte snart ikke om at denne antagelse var feilagtig, og
syntes derfor heller ikke der var nogen grund til at lære barn
dette feilagtige seiv et barn kunde desuten let gjøre den
opdagelse at Moses ikke kunde ha fortalt om sin egen død.
Det er blit en almindelig opfatning, at anden del av Jesaja
er skrevet i landflygtigheten. Det blev efterhaanden mere
og mere forstaat, at bibelen ikke er en bok, men mange bøker,
av høist ulike art, og ulike værd, som alle hvor beaandet
man end anser særlig nogen av dem for at være er blit
til som andre bøker blir til her vil det atter seiv for et
barn være nok at læse de første linjer av Luk as evangeliet,
disse linjer som likefrem lærer det at skriftet er blit til som
andre skrifter. Der gives neppe nogen teolog længer som
ikke antar at profeten Jo n a er et digt. Man fandt at for
tællinger som den om Bileams asen og om Gud som besøkte
Abraham og hos ham lot sig traktere med kalvekjøt og tyk
melk, hadde sagnets præg. 0. s. v. Og saa tror man ikke det
vil være saa særlig priselig at lære børnene det som man
seiv anser for feilagtig eller ialfald meget usikkert. Saa ligger
saken an. Og hvad saa? Jo, saa tænker man sig en under
visning som foruten at være naturlig og hjertelig i sin
form i henseende til stoffet utvælger det som er det sær
lig hjertedannende, inedens man heller ikke forbigaar det som
har gammel kirkelig hævd og let kunde savnes, idet man
merk vel ikke undser sig for at tilstaa at der er ting mel
lem himmel og jord, som baade seminarister og kandidater
maa la ligge.
Og her føres vi ind paa sakens maaske alvorligste og
vigtigste side. Vi vil beholde religionsundervisningen. Reli
gionsundervisning forutsætter religionslærere hvor vil man
ta dem fra? Hvor vil man ta dem fra hvis man vil for
pligte dem, kanske et par og tyve aar gamle, til personlig at
overta alle den gamle teologis læresætninger? Rigtignok
har man paa det sidste allerede git betydelig efter i det nor
merede lærestof treenighetslæren, med «de tre personer»
419
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
