Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrethe Wullum: Folkehøiskolen - I. Den danske grundtvigske høiskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Margrethe Wullum.
var blevet saa udmerket, og det skal faktisk være næsten regel,
at en bonde, hvis gaard er rigtig god, har været paa høiskole.
Hvordan i alverden er dette gaaettil? En del vil vel mene,
at der slet intet aarsagsforhold er, at det simpelthen en tid
var rent mode, at alle skulde paa høiskole, saa naturligvis
ogsaa de dygtigste havde været der. Dette slåar dog vist ikke
til; dertil føler de dygtigste sig alt for sterkt knyttet til
grundtvigianismen (se derom f. eks. Jakob Knudsens «Frem
skridt»), og dertil er det en altfor bestemt mening netop hos
modstandere, som forlængst har seet, hvor sterkt det politiske
og især religiøse reaktionselement i den er, at netop paa dette
omraade, hvor fremgangen gjælder menneskers forhold til
jorden, netop der har skolerne havt sin merkværdige styrke.
Hvorledes har da denne høitspændte og meget fantasi
rige aandelighed kun net blive saa praktisk og kunnet faa saa
sterk en indvirkning paa det rent dagligdagse? Nogen for
klaring ligger vel i kritiken. Lærerne har vel følt, at det
bar galt ivei, og indlemmet fler og fler praktiske tag. Mange
elever har forstaaet, at de var daarlig udrustet, nåar de skulde
til at føre sit eget liv, og har reist opposition man har
endog havt eksempler paa ren forbitrelse mod de lærere, som
mest indhyllede dem men dette forklarer jo kun noget om
og hvordan kritiken virkede, intet om det positive, hvori kritik
rettelserne jo dog kun gjorde lidt forandring.
Det er og bliver en af de merkeligste företeelser denne
gamle vældige Grundtvig, siddende døgnet rundt i sit
studerværelse saa indhyllet i tobaksskyer, at han knapt saaes,
saa fordybet, at han ofte bare lænede sit hoved paa sine arme
for at faa den uundgaaelige søvn i stadig omgang med
alle Nordens guder og alle kirkens største i en samdrægtig
förening, de forskjellige store nok aldrig havde drømt om ru
gende over historiens gaader og sin kirkes fremtid, og vist
meget sjelden fra sit indres store halvdunkle riger kastende
et blik ud af vinduet paa den virkelige verden, at virknin
gerne efter hans arbeide er endt ude paa marken i den
lyse dag.
Det skulde næsten synes, som var egeninteressen ikke
nok for at gjøre det arbeide, egeninteressen kræver, tilgavns
godt; ialfald ikke det arbeide med jorden, som kræver en saa
alsidig udvikling af karakterens egenskal)er, paa engang
488
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
