Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrethe Wullum: Folkehøiskolen - I. Den danske grundtvigske høiskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkehøiskolen.
det seigeste taalmod og stor energi og en saa sterk overvindelse
af al baade aandelig og legemlig dovenskab og dertil nøisomhed.
Hvordan det nu er. De fleste, som har været berørt
af livet paa høiskolerne i Danmark, har beholdt et indtryk
af hvad værd livet kan have, en følelse af at deres eget er en
del af en større sammenhæng; en følelse af noget lysere og
skjønnere end det blot materielle stræv, som de har holdt fast
ved, da det materielle stræv blev deres arbeide, og som har
spredt en glæde over den daglige dont, der har gjort dem
friere i sind og kraftigere i tiltag. Der har været en varme
kildefor lærerneideres hengivnekjærlighedog næsten tilbedelse
af Grundtvig, der har spredt sig seiv til de fjerntliggende fag;
og én ting til det overmaade tarvelige levesæt, med tildels
ligefrem daarlig kost, holdt eleverne fast ved livets virkelighed,
for de saa og merkede dog, at disse høiskoleforstandere og
maaske især deres hustruer, trods alle overaandigheder, var
idealister, der vidste, hvilken hengivelse idealer kræver, og ærlig
sled i det og redelig delte den daarlige levemaade med sine
elever; ogsaa alle elever, som kom fra velstillede bondehjem,
maatte forsvarlig nedstemme sine materielle fordringer og
opgive sine fordomme for at opnaa det aandelige gode, de tik.
Det sociale moment i høiskolernes samliv og delen-kaar
kan neppe overvurderes.
Men skolerne er jo Grundtvigs. Hvordan har han skabt
den følelsesbund, hvoraf de er vokset op? Grundtvig har brugt
mange sterke ord for at indprente «paa det jevne paa det
jevne, dagligdags er al din dont». Han hadede aandeligt
hovmod saa sterkt, at han tog feil og troede den videnskabelige
sandhedssøgen var hovmod. Han vilde, at menneskene ikke
blot skulde l)live som børn igjen, men egentlig kun være
børn, men dette giver ingen forklaring til hans magt. Ingen i
verden var mindre «paa det jevne» end han, ingen fjernere
fra at være ydmyg i ordets almindelige betydning. I hans
ileregange tilbagevendende svære sygdomsanfald saa han djæ
velen og Vorherre kjæmpe om sig, og hans kristendom skulde
blive kirkens förnyelse over al jorden. Det var ikke Grundt
vigs sag at være konsekvent, som det vel aldrig er de fuldt
frodige menneskers. (Han hadede f. eks. de smaa sorte
bogstaver som smaa djævle, der dræbte aanden, men
meget faa har sat saa mange af de smaa djævle i verden.)
489
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
