Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrethe Wullum: Folkehøiskolen - I. Den danske grundtvigske høiskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Margrethe Wullum.
delige lære om nogen, som er udvalgt til fortabelse, han har
faaet skudt bort saa langt, at det bliver som en fjern hemmelig
hed han intet har med at gjøre. Forkaste den helt tør han
ikke, men saa langt har han faaet skudt den bort, at for hans
tilhængere eksisterede den neppe, og fra hans høiskoler udgik
der lykkelige mennesker.
Det er denne glæde ved livet, som jeg tror skjønt den
er blevet skabt af mange underlige virkelighedsfjerne elementer,
og skjønt den hos en dei blev til bare en forhærdet tilfreds
hed det berømte lyseblaa høiskolesmil dog er det, der
har faaet de rent virkelige resultater. Glæden er frugtbar.
Men vil man helt ind paa spørgsmaalet : Hvordan har
Grnndtvigs aandelige forkyndelse kunnet slaa ud i saadanne
praktiske resnltater, saa tror jeg ikke det findes ligefrem i
hans forkyndelse. Det er ved et forhold af to kræfter, og
den ene er den übønhørlige virkelighed. Grundtvig havde
den vilde overtro paa Danmark og sit eget religiøse syn, at
han sagde: Gud kan ikke undvære Danmark, derfor vil intet
ondt vederfares Danmark. Da saa begivenhederne under
kjendte denne dom, faldt der pludselig et skjærende lys. Hos
en del blev vel reaktionen mod drømmene saa sterk, at de
blev haarde realister, andre fortsatte tankeløst med de gamle
historier, det blev ny teologisk forstening, men mange, og
det maaske de bedste, gik til sin dont og tog med sig den
særegne næsten dyrkende følelse for landet for Danmark
som Grundtvig havde vakt hos dem, over til hver sin lille
del af dette Danmark og lagde sin kjærlighed i dets jord og
har saadan vist sin tro i sine gjerninger.
Maaske er förklaringen paa, at hvad der hos Grnndtvigs
eftersnakkere blev et sammensurium af nordisk mytologi
og kristendom, hos ham kunde forenes til dyb personlig over
bevisning, at hans religiøse følelse gik længere tilbage end
baade kristentro og mytologi, saa det uforenlige forenedes i
noget, som laa under. Han havde noget der lignede orgel
toner i sit bryst, der kunde vække den forestilling. Og nåar
han nævnte Danmark, lignede hans følelse vist mest den tak
nemmelige dyrkelse, mennesker i ældgamle dage bragte Jor
dens nærende guder.
Maaske er det alligevel naturligere, end det først synes, at
492
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
