Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Irland og home rule. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
gang den første landkjøbslov blev vedtaget i 1885. Hvorom
alting er, saa var irerne ikke mindre glade end de konser
vative og seiv en stor del af de liberale for en lov, angaaende
hvilken sund sans ikke mindre end den ved de foregaaende
landkjøbslove indhøstede erfaring skulde kunne have varet
dem, at de ikke vilde opnaa de resultater, de haabede. Imid
lertid den er nu «the law of the land», og den har i forskjel
lige henseender havt saa indgribende en indllydelse paa det
sociale og økonomiske liv i Irland idag, at den fortjener en
noget nærmere behandling.
Som foran omtalt var tilstanden i Irland ved den tid,
da loven var paa tale, alt andet end gunstig. Niddet og hådet
var omtrent lige saa stort som nogensinde før, og til trods
for en politistyrke mer end halvt saa stor som de ameri
kanske fristaters hær slog det hyppig nok ud i lyse luer.
Da var det, at kaptein Shaw Taylor, en irsk godseier, sam
menkaldte et møde af godseiere og forpagtere for at drøfte
situationen. Resultatet var et forslag, som i alt væsentligt
blev lagt til grund for loven, og* som i historien vil gaa
under navnet «the Dunraven treaty».
I the Dunraven treaty var man enedes om at foreslaa,
at salg af godserne skulde tinde sted paa saadanne vilkaar,
at godseierne skulde have en betydelig høiere kjøbesum end
den kapitaliserede værdi af den afgift, som godserne ind
bragte dem, inedens forpagterne skulde give betydelig mindre
end denne kapitaliserede værdi. Foråt begge parter saaledes
skulde kunne gjøre en fordelagtig handel, enedes man om,
at staten skulde træde til og udrede forskjellen mellem det,
godseierne skulde have, og det, forpagterne skulde betale.
En saare fordelagtig forretning altsaa baade for godseier og
forpagter, mindre derimod for den engelske skatyder. Hen
sigten var god nok; vi har her det ikke ualmindelige syn af
de forskjellige fløie af et agrarparti, der forener sig for at
meie sin egen kage paa skatteborgernes bekostning. Ud
faldet har imidlertid ikke ganske svaret til forventningen; thi
medens godseierne har opnaaet alt, livad de med billighed
kunde forlange i retning af brede remme af anden mands
ryg, og medens skatyderne maa lægge ryg til, saa har for
pagterne været mindre heldige end godseierne.
I henhold til forslaget i the Dunraven treaty skulde
500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
