- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
501

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Irland og home rule. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Irland og home rule.
godseierne have en kjøbesum svarende til en sum, der an
bragt til 3 % vilde yde ham en indtægt af samme størrelse
som hans forpagtningsafgifter, efteråt «the land commission»
havde fastsat disse afgifter anden gang. Fra denne kjøbesum
skulde dog trækkes et beløb af 10 %, fordi det som regel
koster godseieren saa meget at faa sine godser bestyuede og
sine afgifter inkasserede. Da forpagterne indtil den tid havde
kunnet kjøbe sine gaarde for omtrent 17 gange den aarlige
leie, vilde godseieren staa sig ganske godt ved denne over
enskomst; thi den kjøbesum, som han derefter skulde have,
vilde svare til fra 28 til 33 gange den aarlige afgift.
For forpagternes vedkommende lød forslaget paa, at de,
nåar de kjøbte sin gaard, skulde betale til statskassen et
aarligt afdrag, som i størrelse skulde være fra 15 til 25 %
lavere end den afgift, de paa den tid svarede. Da de snart
kunde vente «the land commission» for tredje gang og ikke
havde forsømt at sætte sine gaarde i den til kommissionens
modtagelse tilbørlige stand, var det jo med god grund, at de
forlangte en nedsættelse, som de kunde giøre sikker regning
paa, at kommissionen vilde give dem, om de vedblev at være
forpagtere.
Men d’hri\, som optraadte paa forpagternes vegne, glemte
en meget væsentlig ting, den nemlig at faa fastsat, for hvor
mange aar disse skulde svare denne afgift til statskassen. Thi
det nytter jo kun lidet at formindske det aarlige afdrags
beløb, nåar samtidig antallet af afdrag forøges i saadan
grad, at den samlede sum, som forpagteren skal svare, bliver
uforholdsmæssig stor. Og, som ret straks skal blive ettervist,
saa er dette netop, hvad der er hændt.
Hvad nu angaar loven seiv, saa gaar den ud paa at an
vende en sum af ikke mindre end et hundrede millioner
pund til kjøb af godser for atter at sælge dem til forpagterne.
Udbetalingerne sker ikke i obligationer, men i kontanter, og
renten, som bønderne skal svare, er kun 23A % med Va %
afdrag. De fornødne midler skal indkomme gjennem stats
laan, af hvilket der ikke maa optages mere end for seks
millioner pund om aaret. Bønderne skal svare denne afgift
for et tidsrum af 68V2 aar, efter hvilken tids forløb de bliver
gjældfri eiere af sin gaard. For at lette salget er der blevet
indført et system af «zoner», som imidlertid har bidraget ikke
501

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free