Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Niti aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niti aar.
Først i 1836 samtidig med den økonomiske opgang
skabte den yngre slegt med sin borgerlige smag kunst
foreninger for udstilling og udlodning. Her fandt det spæde
norske kunstliv med romantik og Diisseldorferi sit første
faste tilhold. De gjorde god nytte for sin tid, indtil den unge
slegt kom hjem og gjorde revolution ca. 1880. Som nødven
digt led i dens plan til organisation af et norsk kunstliv paa
hjemlig grund stod tanken om en statsunderstøttet aarlig ud
stilling. Paa Bjørnsons og den nydannede Sverdrup’ske
regierings anbefaling blev bevilgningen givet af det radikale
storting i 1884.
Disse tre tidsrum af vekslende udstillingscentra tiden før
1836, Kunstforeningens tidsalder og statsudstillingernes siden
1884 betegner baade med hensyn til produktionens art og
kunstnernes sociale stilling ligesaa skarpt afgrænsede perioder.
Søger man en fællesbetegnelse for den første generation
af kunstnere herhjemme kredsen fra Tegneskolen —, den
som var opvokset under dansketiden og som vi saa fylde de
første udstillinger saa finder man neppe nogen mere om
fattende og betegnende end navnet dil ett an t er. De havde
først og fremst sit embede at passe, derefter var de kunst
nere. I denne forbindelse maa naturligvis forbigaaes emi
grantkunstnerne Dahl og Fearnley. De var næsten ligesaa
meget udlandets som vore. Betegnende er det for niveauet
herhjemme. at de folk, som antoges at sidde inde med en
væsentlig sagkundskab, og som man derfor tyede til, nåar
det gjaldt noget i retning af kunst, det var de militære. De
havde jo giennemgaaet et elementært tegnekursus paa krigs
skolen og ofte drevet med karttegning o. lign. Disse folk
fyldte da ogsaa en stor del af udstillingerne og deltog sterkt
i Tegneskolens styre. I disse fattige og ufærdige aar lige efter
1814 var det nok bare «paa fyrabend» man kunde have raad
til slig luksus. Paa byens teater saa man langt opigjennem
20-aarene næsten udelukkende de høiere embedsmænd med
damer optræde, og seiv skjønliteraturen blev helt og holdent
besørget i fristunderne af værdige statens tjenere som soren
skriver Schwach og assessor Bjerregaard, biskop J. St. Munch,
pastor S. 0. Wolff og skolebestyrer Mauritz Hansen. Det er
i udpræget grad den norske embedsmandskulturs tidsalder,
og alt kunstliv blev embedsmands-dilettantisme. Kvaliteten
513
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
