Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Niti aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niti aar.
nemført i denne tidsalder nemlig bare forsaavidt som
man nu først herhjemme begyndte at betragte et kunstverk
ud fra nogenlunde saglige synspunkter uden altfor meget
hensyn til kunstnerens gode hensigter eller personlige hæder
lighed, og forsaavidt som de hjem meværende malere og dig
tere nu begyndte at kunne leve, om ikke uden bigeschæft
saa dog først og fremst for sin kunst. Ogsaa det var histo
risk seet et fremskridt, omend de romantiske digtere alle
officielt blev professorer, kopister, prester, billedhugger
Borch drev stenhuggerverksted, Eckersberg sin statsunder
støttede malerskole, Frich var lærer ved Tegneskolen. Deres
kunst kom da ogsaa for den følgende slegt til at staa som
indbegreb af al kunstnerisk usundhed og som svig mod de
rene, formale eller æstetiske værdier. Trods der stod Vart
pour Vart øverst paa deres fane, er der nemlig ironisk
nok noget andet, som hos romantikerne overskygger be
grebet kunstner og som for eftertiden staar som udtryk for
en dybere eller mere almen träng hos dem end at skabe
førsterangs kunst, det nemlig: at øve fædrelandsk gierning.
De tog sin kunst i en sværmerisk fædrelandskjærligheds tje
neste. Vilde trænge til bunden i norsk natur, norsk folke
liv, norsk folkepoesi og «løfte frem for Verden al Norges
Herlighed». Derfor staar de romantiske digtere og
malere gjen ne mg aaen de for os som gode b orge re
mere end som typiske k uns t nere. Store dele af deres
gjerning faar dybere nationalt og videnskabeligt end kunst
nerisk værd.
I nærmeste sammenhæng med denne samfundsvenlige ten
dens staar, at kunstnerne seiv samtidig med at de nn be
gynder at rekruteres fra hele det brede borgerskab og fra
bondestanden alle efterhaanden søger at arbeide sig op i
samfundets øverste lag. Og disse kredse havde efter 1840 et
typisk borgerligt, ikke som hidtil bare bnreaukratisk præg.
Gjennem det økonomiske opsving i 30-aarenes slutning efter
20-aarenes armod var intelligensens, det gode selskabs kreds
udvidet fra embedsstanden til ogsaa at omfatte den opvok
sende høiere handelsstand med de nyvundne formuer, de
samme som endnu behersker vor finansverden. Kredsen af
kunstens konsumenter kom ikke længere til at beståa bare af
den akademiske stand. Det brede borgerskab giver tiden
515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
