Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Evensen.
at det ikke lønner sig at bryde lovene, seiv om de ikke føler
det som urigtigt. Holder man sig til Lombroso’s benævnelse,
maa det altsaa erindres, at det ikke er absolut nødvendigt,
at de fødte forbrydere kommer til at forbryde sig. Kaldes de
moralsk sindssyge, maa man være opmerksom paa, at deres
retsstilling dog ikke er de sindssyges. Det er ialfald den
gjængse opfatning for tiden, og deres tilregnelighed er udtryk
kelig fastslaat i den tyske strafferet.
De moralsk sindssyge bør da ikke sammenblandes med
de almindelige tilbagefaldsforbrydere. Disse behøver siet ikke
mangle moralsk sans, og er den daarlig udviklet, saa er gjerne
forstandsevnerne det i samme grad. At lade dem begge gaa
under fællesbetegnelsen «moralsk imbecille» giver derfor let
anledning til misforstaaelse.
Den tid, da filosofien var alle videnskabers mor, er
ikke mere fjern, end at medicinen endnu slæber dens lede
baand efter sig Læren om sindssygdomme ikke mindst.
Spørgsmaalet om tilregnelighed er i virkeligheden rent filoso
fisk. Det er da ikke saa merkeligt, at Vogt har viltet afslntte
sine forelæsninger med en ren metafysisk udvikling af ti 1-
regnelighedsbegrebet, der paa samme tid kunde tjene
som en praktisk advarsel mod dilettant-metafysik. Hvorvidt
juristen vil føle sig tilfredsstillet ved forf.s forsøg paa at for
ene determinisme og indeterminisme i en høiere enhed, faar
staa derhen. At spekulationer skal øve nogen tiltrækning
paa en medicinsk tankegang, er ikke at vente. Den nøier sig
heller med at fastslaa det sjæleliges übetingede uafhængighed
af det legemlige, idet begge viser sig uløselig forbundne som
to sider af samme sag, og forøvrigt lade spørgsmaalet om
forholdet mellem dem ligge, som noget vor viden for tiden
ikke kan sige os noget om. Paastanden om, at tænkningen
er en immateriel proces, er nærmest en trossag, og det er
ikke synderlig mere grund til at tro paa den, fordi om den
trænges for et tankesystems skyld. Naar alting ikke lader
sig forklare af atomteorien, saa er det heller ikke nødvendigt
at indbilde sig, at den skulde være videnskabens sidste ord.
Ved at gjøre det sjælelige til en egenskab ved atomet løser
man alligevel ikke verdensgaaden bortseet fra, at man her
er over i ren spekulation.
Betegnelsen af personligheden som et evigt, immaterielt
524
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
