Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 Samtiden. 1908.
Samfundssygdomme og sindshygiene.
og frit væsen kan for den alene medicinsk tænkende ikke
blive mere end ord. Han ser, hvordan en hjernesygdom
gjør et friskfødt barn til idiot og dermed for altid sætter en
bom for udviklingen af nogen personlighed i medicinsk for
stand. Hvad tanke kan han saa forbinde med personlig
hedens immaterielle væsen? Han følger opløsningen af den
engang udviklede personlighed hos sløvsindets ofre. Hvad
vil det saa sige, at den er evig? Og hvad nu friheden angaar,
særlig viljens, saa indrømmes nu almindelig, at man ikke
saa meget er tvunget til at antage den af psykologiske grunde,
som man kan finde det hensigtsmæssigt at hævde den af
moralske. Der er fremragende fdosofer, som finder deter
minismen aldeles uundværlig seiv for etiken.
Den medicinsk tænkende ved ikke, hvad han skal lægge
ind i det metafysiske personlighedsbegreb. Han er vistnok
snart paa det rene med, at det selv-iagttagende jeg, som i de
spekulative systemer bygger saa umiddelbart sikkert paa sine
fornemmelser, tilhører en, som har udmerkettil philosophicum.
Men han ved siet ikke, hvad han skal tro om den «person
lighed», som i et å to døgn repræsenteres af de anencefale:
disse mislykkede eksemplarer af menneskeslegten, som kom
mer til verden uden hjerne. Tildeler han dem et jeg, saa
maa han give det til alt, som lever, og* dermed giver han
afkald paa al forstaaelse. Frakjendes de et jeg, saa bliver
jeg’et et spørgsmaal om udvikling af noget begrænset og
afhængigt, hvilket strider mod det metafysiske begreb. Ingen
filosofisk hypotese er istand til at forklare ham bevidsthedens
opstaaen. Istedenfor at stræbe efter en sammensmeltning
af vidt forskjellige ståndpunkter, vil medicineren lade det
være sig magtpaaliggende at undgaa enhver sammenblan
ding. Særlig for retsmedicineren gjælder det at holde
metafysiske spekulationer og medicinske erfaringer skarpt ud
fra hverandre. Juristen paa sin side bør være saapas inde
i emnet, at han ikke tager erfaringspsykologiske anførsler i
en lægeerklæring for at være teoretisk ræsonnement.
Förf. har givet anvisning paa at springe over den meta
fysiske udredning. Seiv om denne anvisning ikke følges, er
der vel ingen fare for, at den juridiske læser vil ende med
at tænke som Kant, at den rette sagkyndige i «tilregneligheds-
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
