Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
medens den absolute, betingelsesløse lærefrihed hævdes fra
universitetets høieste myndighed. «Et betingelsesløst frisind,
som hvælvede sig som en høi himmel over det hele.»
Jeg tror man maa være yderst forsigtig med at slaa sig
til ro med, at alt her er saa saare vel. Det gjælder nok i
videnskaben som i kunsten ikke at blunde et øieblik i vagt
holdet, ikke et øieblik føle sig tryg paa, at ikke hos en seiv
eller andre kravet slappes paa det betingelsesløse frie person
lige arbeide.
Den videnskab som prof. Brøgger seiv dyrker, geologien,
har en historie ved vort universitet, som i og for sig roper
et givagt. Den har ogsaa iaar feiret et jubilæum, det er
halvhundrede aar siden Norges geologiske undersøgelse blev
oprettet og lige længe siden Th. Kjerulf blev universitets
lærer efter B. M. Keilhau. Disse to professorers virksomhed
som enelærere i geologi strøekker sig fra 1826—1888! Geo
logiens historie i vort land har saaledes væsentlig været
knyttet til kun to mænd, begge høit begavede, begge med
høie krav til sit videnskabelige arbeide. Men de mødtes som
modstandere, det var en brat overgang, da den yngre fulgte
den ældre.
Dette, at hele slegtleds indførelse i en vigtig videnskabs
gren saaledes afhænger af en enkelt lærers personlighed, af
hans personlig prægede særmeninger som af personlige eien
dommeligheder ellers, er tydelig en stor vanskelighed, som
har været følgen af landets smaa forhold. Den indebærer i
virkeligheden en væsentlig fare for den frie videnskabelige
forskning. Et faatal af elever henvist til en enkelt lærer
maa stille uafhængigheden paa sterk prøve under mange
omstændigheder.
Som bekjendt havde ogsaa Kjerulf i sine senere aar en
sterk opponent. Det var adskilligt av en herskende skoles
pres, som stod mod A. Helland og hans første videnskabe
lige arbeider. Hvem der havde retten mest paa sin side,
vedkommer ikke spørgsmaalet om den videnskabelige frihed.
Men det skal ikke glemmes, at det var en myndighed uden
fra, som skaffet Helland hans stilling ved universitetet som
tidligere J. E. Sars. Begge er «stortingsprofessorer».
Det er selve forholdene med den dominerende lærer
stilling hos en enkelt mand, som uundgaaelig medfører
534
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
