Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Yi kalder dette hele for nature n.
Filosofien, dens metoder og maal.
ner i sin tid. Det der bringer det gamle tankesystem døden,
er de nye ideer som dukker op. Den sidste, den yngste
sandhetserkjendelse tilintetgjør sin forgjænger. Kronos blir
slukt av sit eget avkom. Det er livets lov. De døde burde
faa lov til at begrave sine døde. Intet har sinket slegten
mere i dens utvikling end det meget affældige gods som er
med paa at gjøre historie, længe efteråt det er blit uten
aandsværdi . . tilegnet med halvtro og dyrket med skinfølel
ser, misdannende, vildledende. Ude faren er den som ind
retter sig efter almanakken for aaret ifjor.
Fra spørsmaalet om erkjendelsens metoder og grader
kan man naturlig rette blikket paa den filosofiske erkjendel
ses indhold. Definitionen av filosofiens begrep nævnte i
første linje verdens opfatn ingen som væsentlig del av
filosofien.
Med sin tænkning tinder mennesket sig hensat som et
levende led i et mangfoldig og rikt vekslende tilværelsens
hele.
Ikke for intet har den senere tid vendt sig med speciel
opmerksomhet til naturfilosofien; en kemiker Ostwald gik
her i spidsen. Dermed har filosofien knyttet forbindelse med
sin ældste fortid. Ti filosofien har fra første stund av inde
holdt forsøk paa at gi et verdensbillede.
Disse forsøk har lidt av en dobbelt svakhet : Med alt
sit videbegjær ser mennesket kort, og det ser verden i sub
jektivt lys.
I viden rak man fra først av ikke stort længer end sans
ningen med sine direkte indtryk hjälp en. Navnlig var to
sanser saa at si menneskets hovedlærere i urtidens elementære
undervisning: synet og hudfølelsen. Tænkerne mente at
vite saa meget som de saa, og som de kunde ta med hæn
derne paa. Hvad der rak videre, det hjeinfaldt religionen
(mytologien), digtningen. Under saadanne betingelser er det
forstaaelig, at oldtidens verdensbillede kom til at falde ut
saaledes som det gjorde. Med ganske korte perspektiver for
iagttagelsen, og med uendelig overtro som bakgrund.
Overtröen er igjen for det kritiske blik for en stor del
ikke andet end en reproduktion av menneskesubjektet selv
med dets sjælelige bevægelser, dets ønsker og drifter i for-
551
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
