Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Aall
størret maalestok. Da nu disse er sansebundne, saa ser vi
let hvilken kredsgang der kommer istand paa den maate.
Alt filosofen Xenophanes fra det 6 aarh. før Kr. uttryk
ker forholdet i følgende sarkasme.
«Hvis okser og hester og løver hadde hænder eller kunde
male med sine hænder og gjøre verker som menneskene,
saa vilde hestene lave hestelignende og okserne okselig
nende gudeskikkelser og danne legemer som motsvarer just
dem seiv i utseende.»
Litet blev saaledes det uttog av naturen som i de gamle
tider blev levnet objektiv forskning. Vor tids psykologi har
lært os, hvor uendelig kort vore sanser rækker, hvor saa at si
grovt det stof maa være, de skal fornemme ; hvor ujevnt og
hullet vort sanseapparat er, betragtet i forhold til tilværel
sens former for energi.
Verdensprocessens mekaniske grundform er svingninger.
Men av det uendelige antal svingninger, som verdensenergien
ytrer sig i, er øiet istand til at opfatte kun én én oktav,
øret 10—12 oktaver. For de luftrystninger som falder uten
for disse tonoktaver, er vi døve, for de ætersvingninger som
falder utenfor tallet for farvespektrets oktav, er vi uten ner
ver og nethinde. Vi har ingen elektrisk sans, intet fotoke
misk sanseapparat utenom øiet. Energier med en svingnings
hastighet som ikke falder indenfor den ovennævnte ramme,
er vi derfor henvist til at lære at kjende først ad omveie.
Saadanne kjendsgjerninger maa nødvendig virke paa vor
naturanskuelse og verdensopfatning. De overbeviser os om
en rent almindelig tingenes orden. Om en virkelighet som
folder sig ut og har sin gang uavhængig av mennesket. Men
nesket, som med sit sanseapparat kun er tilpasset til direkte
at opfatte et litet avsnit av helhetssystemet, blir en enkelt
type inden mangfoldigheten. Individet med sin korte livs
længde indtar sin lille specielle plads inden tidens ramme,
paa samme tid tilskuer og led i en verden med uuttømme
lige varieteter av virkeligheter.
Mennesket vet sig at være jordens herre; det bestemmer
over liv og død for andre væsener, det slaar talløse baand
om kloden for at fremme samfærdsel og samraad. Man har
fundet ut, at mennesket ved sin industri tilfører atmosfæren
nye mængder av kulsyre. Derved synes det at kunne ind-
552
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
