Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette er kjendsgjerninger til at bli vis av.
A. Aall
almengyldighet ved en til det grænseløse gaaende bekræftelse
fra erfaringens side (de er av empirisk universalitet). Saa
danne love er f. eks. den om energiens konstans og om tyngde
kraften.
Dette til belysning av den principielle, erkjendelses
teoretiske side av naturproblemet. Hvordan stiller saken sig,
nåar man ser hen til indholdet eller omfanget av vor natur
filosofiske viden, saalangt vi nu er kommet?
Det første indtryk er nedslaaende. Tanken stanser
magtesløs, bare den søker at følge et eneste av de mange
spørsmaal tilbake til dets sidste grund: Spørsmaal som:
materiens utspring, bevægelsens, livets ophav, rummets,
tidens grænser.
Ikke destomindre ligger, ved nærmere syn, det væsentlige
ved naturfilosofien ikke i dette manko. Det er det faste tal,
de sikre størrelser, ikke det grænseløse, det übestemmelige,
som er naturfilosofiens inderste lære.
Vi har bestemte tal for lysbølgernes hastighet. De træffer
øiet i et antal av 450—750 billioner i sekundet. Likeledes
viser tonerne rent matematiske svingningsværdier, de danner
sig i vort øre ved svingningstal mellem ca. 4 og 40000 i
sekundet. Omsætningen av energi i verden sker med en
endelig og maalelig hurtighet; 300000 km. i sekundet er
høieste hastighet: den samme for lys, for elektricitet, for
Røntgenstraaler. Ogsaa himmellegemernes bevægelser i
rummet sker, som det synes, med en bestemt øverste grænse
værdi. De kemiske elementer, som iagttages paa andre ver
denslegemer i rummet, er med en enkelt undtagelse (for det
saakaldte nebuliums vedkommende) de samme som vi kjender
fra vor klode. Saalangt menneskene hittil ialfald har for
maadd at se, er verdensaltet bygget op av samme materiale.
De indpræger et paa helheten gaaende blik og tillid til
verdens lovmæssighet. Denne ensartethet i anlægget, denne
faste avgrænsen av kræfterne, disse sikre maal midt i de
vældige masser maa virke tilbake paa tænkerens vurdering
av livet, paa den rent menneskelige grundstemning, paa livs
anskuelsen. Saaledes var det ogsaa i historien, da den tanke
første gang gik op for Giordano Bruno og hans samtidige,
at jorden ikke kan smigre sig ved at være forsynets yndlings-
554
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
