Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 Samtiden. 1908.
Filosofien, dens metoder og maal.
virke merkbart paa jordtemperaturen, med andre ord seiv
influere paa geologiske grundforhold.
Men naturfilosofien vidner ogsaa til den anden side. Den
menneskelige verden blev dog trods alt kun som en liten
provins av universet, mennesket seiv kun som en brøk av
et uendelig tal, vor slegts historie kun som en episode i ver
densdramaet. At mennesket skulde være det eneste fornuft
væsen der er til, er litet sandsynlig. Betingelser for organisk
liv synes for endnu bare at holde os til vort solsystem
at være forhaanden ogsaa bl. a. paa Mars og Venus.
Den sol, som vor klode følger paa vandringen gjennem
himmelrummet, har alt for længe siden passeret sit høieste
varmepunkt og kjøles nu langsomt av. Engang vil paa
jorden alt liv fryse hen. En sen dag, længe efter at sidste
blad av den saa kaldte verdenshistorie er skrevet, vil vor
planet, sammen med solen og dens andre følgesvende, gaa
under i en taakeflek, et fjernt sted i verdensrummet.
Reslerne av vort solsystems stofbeholdning vil saa maaske
tjene til at øke varmeoplaget i et nyt fremstaaende sol
system.
Av saadanne tanker lærer mennesket beskedenhet.
Det anførte lærer os tillike noget andet. Det vidner
om de nye metoder for naturerkjendelsen. Vort verdens
billede som har oplevet en uhyre utvidelse, grundes nu ikke
længer paa anskuelse ved syn eller paa iornemmelse ved
berøring. Yidenskabelige métoder stiller .saa at si et nyt sæt
av erkjendelsesmidler op som surrogater, der hvor det
glipper for sanseorganerne. Mikroskopet, den elektromag
netiske analyse, den fotografiske plate heter nogen av disse
vigtigste hjælpeorganer. Den erkjendelse man ad den vei
nåar, er av en anden art end den som opnaaes ved direkte
sansning. Nu dreier det sig ikke mere bare ora simple
induktioner paa grundlag av umiddelbare indtryk, men om
beregning, indirekte iagttagelser, analogislutninger utført i
tillid til naturens lovmæssighet, dens faste bygning.
Hvor stor er saadanne slutningers, denne naturviden
skaps erkjendelsesværdi?
Uagtet naturlovene ikke kan sies at ha rang av fornuft
love, saa er de dog forutsætning for vor fornuftmæssige
stilling til livets opgaver. De kan derfor sies at eie en
553
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
