Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfundssygdomme og sindshygiene.
Det, som er lavværdigt i en henseende, kan som bekjendt
være af stort værd i en anden. Der er andre høie værdier
til end aandelig sundhed og ligevegt. Mangel paa ligevegt er
heller ikke det samme som mindre kampdygtighed. En ud
præget originalitet er jo kunstneren til stor hjælp, saalænge
den ikke kjøbes for dyrt. Förklaringens næste betingelse, at
afvigelserne skal være varige, er maaske mindre nøiagtig
udtrykt. Det kommer vel mindre an paa varigheden af
selve afvigelserne end paa varigheden af den virkning paa
kimcellerne, som afvigelserne fører med sig. En forbigaaende
skade kan tænkes at have alvorlige og uoprettelige følger,
en varig kan være betydningsløs. Endnu ved man lidet sik
kert om, hvad det er, som virker skadeligt paa kimcellerne
og hvad ikke. Den sidste betingelse for, at afvigelserne skal
betyde degeneration, er den, at de skal kunne overføres fra
et slegtled til et andet. Men nu ved man netop saa lidet om den
arvelige overførelse af erhvervede egenskaber, særlig da sygdom.
Og denne samtnenkjedning af en række uløste spørgsmaal
kalder man en forklaring!
Forf. har seiv advaret mod at trække for dristige slut
ninger af de saakaldte legemlige udartningstegn, og han til—
staar, at det er vanskeligt at karakterisere de sjælelige. En
vanskelighed, som finder sin naturlige forklaring i lærens
tvilsomhed og dens sammenblanding af de mest uensartede
ting. Det kommer da heller ikke overraskende, at nåar forf.
skal trække de praktiske slutninger af degenerationslæren,
saa erklærer han at ville se helt bort fra arv af erhvervede
egenskaber. Han opgiver dermed i virkeligheden degenera
tionslæren som rettesnor, seiv om han af gammel vane ved
bliver at tale om degeneration. Naar der ikke er noget væ
sentlig at indvende imod resultaterne, særlig med hensyn
paa ulilladelighed af barneavl i visse tilfælde, saa er det, fordi
de udtrækkes, ikke af degenerationslæren, men af det lille, vi
ved om arvelighed.
Man har ikke andre tegn paa en sygdoms «arvelighed»
end dens förekomst i flere slegtled. Det er naturligvis
et meget skrøbeligt grundlag for at slutte til nogen
sammenhæng mellem tilfældene. Ingen tinder paa at anse
f. eks. hjertefeil for arvelig, fordi mange i slegten har havt
den. Hvor hyppigt man kan gjøre regning paa at finde en
597
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
