Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Evensen.
sygdom i slegtstavlen, afhænger først og fremst af, hvor al
mindelig den er. Det gjælder da ogsaa sindssygdomme, at
de former, man oftest vil støde paa, er de hyppigst före
kommende (periodisk sindssygdom og primært sløvsind).
Naar man overhovedet antager «arvelighed» af sindssyg
domme, saa er det, fordi de ikke er meget hyppige og for
trinsvis synes at holde sig til visse slegter og skaane andre.
Men heller ikke her giver de faatallige undersøgelser et
overensstemmende resultat. En, som holder sig alene til
forældre og børn, har fundet omtrent 8 gange saa meget
sindssygdom blandt forældrene til sindssyge personer som
blandt forældrene til friske. En anden, som tager hele sleg
ten med, tinder «arv» hos 59 pet. af de undersøgte friske
personer og hos 79 pet. af de sindssyge, altsaa bare 1,3 gange
oftere hos de sidste. Tallene bekræfter ganske vist den
gamle erfaring om sindssygdom som familiesygdom ; men
overvægten paa de «belastedes» side er ikke stor nok til, at
anlægget kan tillægges nogen overmægtig betydning.
Naar der tales om arv af nerve- og sindssygdomme,
tænkes ikke paa sygdomsarv i naturvidenskabelig betydning,
en overførelse af sygdommen giennem kimeellerne. Det,
som tænkes arvet, er en mere end almindelig liden tilpas
ningsevne overfor den indvirkning udenfra eller fra det
indre —, som ved en vis styrkegrad udgjør sygdommens
aarsag. Hos den «arvelig belastede» skal der altsaa en liden
saadan indvirkning til, før den bliver sygdomsaarsag. Men
tilpasningsevnen maa antages at være forskjellig for de for
skjellige sygdomme. Ikke alle sindssygdomsformer kan da
betyde lige meget for spørgsmaalet om arv. Der er ikke
synderligt udbyttc at vente af arvelighedsundersøgelser, som
arbeider med et saa omfattende samlebegreb som sindssyg
dom. Liden nøiagtige diagnoser kommer man ingen vei.
Men da maa et følgende slegtled af nndersøgere fortsætte,
hvor det foregaaende slåp, skal opgaven løses statistisk.
Først og fremst gjælder det imidlertid at klarne syg
domsbegrebet i psykiatrien og lade biologiske synsmaader
afløse de rent psykologiske. For min del kan jeg ikke for
binde nogen klar forestilling med, at en normal egenskab
kan saa at sige fortætte sig til en sygdom, som der staar
etsteds i bogen. En glædesstemning stiger aldrig til en mani.
598
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
