Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Evensen: Samfundssygdomme og sindshygiene. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samfundssygdomme og sindshygiene.
En melankoli er ikke en trist stemning i høiere potens.
Tvertom, der har da udviklet sig en hel ny tilstand, med
selvstændig udvikling og forløb, som udtryk for en funktions
forstyrrelse. En vedvarende sorg kan nok give stødet til
sygdommen ved at svække organismens tilpasningsevne over
for den indvirkning, som udgjør sygdommens aarsag, den vi
endnu ikke kjender. Men den kan ligesaavel give stødet til
den muntreste mani som til den sorteste melankoli. Eller
sorgen kan miste sin forudsætning, som nåar den, der sørges
over som forlist, træder ind af døren. Men den naturlige
ligevegt vender ikke dermed tilbage hos melankolikeren.
Klart er heller ikke det udtryk, at det er afstanden fra nor
men, som gjør sygdommen. Det er ikke væsentlig tristhedens
grad, som er det afgiørende for, hvorvidt den er sygelig eller
ikke. En dyb tristhed kan være en naturlig og sund reaktion,
og at en let tristhed kan være sygelig, fremgaar af de andre
tilstedeværende tegn paa sygdom. Om sygdom foreligger, kan
ofte nok være vanskeligt at afgiøre af stemningen alene som
overhovedet af psykologiske sygdomstegn i deres første be
gyndelse. Men det er en sag, som alene er af interesse for
sygdommens paavisning, og som er uden indllydelse paa
selve sygdomsbegrebet.
Ogsaa degenerationslæren stilles i et andet lys ved de
forandringer, som sygdomsbegrebet i psykiatrien har gjen
nemgaaet siden lærens fremkomst. Det er ligefrem ufatteligt,
at man dengang kunde lægge slig vegt paa tilsyneladende
smaa afvigelser som egenheder, ekscentrisk og originalt væsen,
nervøse og hypokondre tilstande, hvis man ikke har aabent
øie for, at de allerfleste af disse tilfælde nu er bragt ind
under et fuldt udviklet sygdomsbegreb (paranoia, primært
sløvsind, tvangstilstande). Det dreiede sig derfor ikke om
nogen omformning af sindssygdom, som man troede, men
om en sindssygdom i en form eller paa et trin, hvor den
dengang endnu ikke lod sig erkjende. Men deraf følger, at
man ikke kan vedblive at præke den samme tekst om karak
teregenheder som degenerationstegn og om deres daarlige
varsel for afkommet, ganske som om vor tids psykiatriske
udtryksmaade var den samme som for halvthundrede aar
siden.
599
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
