Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Bosnien og Herzegovina under østerrigsk herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bosnien og Herzegovina under østerrigsk herredømme.
fordel for Vesteuropas produkter, hvis det ikke med sikker
hed kunde forudsiges, at Tyskland vilde benytte sin ret til
at etablere præferentialtariffer. Dersom der blev givet en
rabat af bare 20 pet. paa tysk-østerrigsk godsbefordring, vilde
dette for en vognladning beløbe sig til ikke mindre end ca.
220 kr. alene for strækningen fra Wien til Saloniki, og vest
europæiske produkter vilde omtrent være afskaarne fra kon
kurrancen paa det tyrkiske marked.
Alt dette var som sagt i den best mulige gjænge, da for
nylig ungtyrkernes revolution saa uformodet kuldkastede alle
beregninger. En konstitutionel sultan kan ikke mere holde
sit folk under formynderskab af den tyske keiser, tvertimod
kan det med sikkerhed forudsiges, at et reformeret Tyrki vil
blive en ikke betydningsløs faktor i europæisk politik, og at
det i intet tilfælde vil tillade fremmede magter at beholde
fri raadighed over dets jernbaner. Et konstitutionelt Tyrki
betyder saaledes en bom for den altyske fremtrængen alle
rede paa den bosniske grænse.
Ja egentlig endnu mere. Thi ungtyrkerne havde talt lidt
for høit. De har ikke lagt dølgsmaal paa, at deres krav var
intet mindre end Bosniens og Herzegovinas tilbagegivelse til
Tyrkiet. For at forebygge muligheden af, at et sligt krav
skulde blive reist, var det, at Østerrige proklamerede annek
tionen og samtidig opmuntrede Bulgarien til at erklære sig
uafhængigt. Naar disse to begivenheder fandt sted paa en
gang, var der jo godt haab om, at de vilde lede til krig eller
i hvert fald til uroligheder, under hvilke den tyrkiske for
fatning kunde blive ophævet ligesom i 1877.
Takket være stormagternes forsigtige politik og ungtyrker
nes maadehold er det hidtil ikke kommet til krig. Men rig
tignok har heller ikke et eneste af de mulige stridsspørgs
maal endnu fundet en tilfredsstillende løsning. Maligvis kunde
dog alt have været ordnet ad fredelig vei, hvis ikke de, hvem
annektionen nærmest angaar, bosniakerne og deres brødre i
Serbien, var saa absolut uvillige til at tinde sig i denne an
nektion, der for hele den talrige serbiske race vilde betyde
national død og økonomisk undergang. Hvis ikke Østerrige
forinden paafører Serbien krig, er det næsten utænkeligt
andet, end at oprør til vaaren vil udbryde overalt i de to
annekterede provinser, at Serbien og Montenegro vil støtte
605
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>