Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Bosnien og Herzegovina under østerrigsk herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
hvorpaa de opkræves. Den Iste januar maa hver skilling
være betalt, ellers gjøres der udlæg i hver trevl, som bonden
endnu maatte eie. Det varme brød trækkes ud af ovnen og
sælges, ja seiv hunden og katten bortføres og sælges. Til
bage bliver kun de nøgne vægge.
Paa alle punkter har Østerrige glimrende undladt at op
fylde sin pligt til at forbedre bondens kaar. Det tynger ham
til jorden ved skatteudpresninger, og, for at opnaa politiske
fordele for pangermanismen, har det heller ikke betænkt sig
paa at forværre hans stilling overfor de muhammedanske gods
eiere. Det var regjeringens tanke, at den udmerkede be
handling, den lod disse blive til del, vilde spørges blandt
deres trosfæller albaneserne og saaledes bane veien for den
endelige fremrykning til Saloniki. Planen kan have været god
nok, men dens udførelse har kostet den kristne bondestand
i Bosnien og Herzegovina dens sidste usle rester af velfærd.
Som allerede sagt, er bønderne et slags métayers, som
maa betale den muhammedanske godseier en afgift, der vari
erer fra Vö til V 3 og helt op til 1/% af høsten. Men saa længe
tyrkernes herredømme varede, var dette system i hvert fald
ikke principielt særlig uretfærdigt. Bonden kunde ikke
jages fra stedet, saa længe han holdt Va af den dyrkelige
jord under plog, og bevisbyrden for forsømmelse i saa hen
seende paalaa godseieren. Naar bonden døde, kunde hans
enke overtage stedet, dersom hun var i stand til at opfylde
denne maadeholdne fordring, og ved slegt og venners hjælp
lykkedes det hende næsten altid. Ogsaa de myndige sønner
havde ret til at overtage sin afdøde fars bedrift. Og
først og fremst blev afgiften ikke betalt i penge, men in
natura, og først efteråt saakorn var frådraget. Indtægten
af kvæg og have tilfaldt udelukkende brugeren. Alt i alt
siet ikke saa ugunstige betingelser for bonden. Den almin
delige retsusikkerhed i Tyrkiet udelukkede omtrent tanken
om fremskridt paa landbrugets omraade ; men var bondens
kaar end smaa og tarvelige, saa var der dog aldrig elen
dighed. Han var ikke eier af jorden og kunde saaledes ikke
belaste sig med pantegjæld, af hvilken han havde maattet
betale en lige saa høi rente i daarlige som i gode aar. Alt,
hvad han havde at betale, var en vis fast del af hvert aars
høst. Jo bedre hans avl var, jo mere maatte han betale, men
612
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
