Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Bosnien og Herzegovina under østerrigsk herredømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bosnien og Herzegovina under østerrigsk herredømme.
jo mere blev der ogsaa tilbage til ham seiv. Slog høsten
feil, var tabet ikke hans alene. Godseieren kunde intet for
dre, før næste aars saakorn var taget fra, og af resten havde
han kun ret til sin part, hvor liden denne end vilde blive.
Men Østerrige har forandret alt dette. Til de stortyske
planers fremme blev det anseet for nødvendigt at germani
sere eller i hvert fald proletarisere den serbisk talende be
folkning, medens samtidig de muhammedanske godseiere
skulde vindes. Allerede i 1880 var regjeringen klar over, hvor
ledes den skulde opfylde Europas mandat og «forbedre» bøn
dernes kaar ved at ændre det feudale jordbesiddelsessystem.
Det første skridt var en lov, i henhold til hvilken af
giften til godseierne ikke længere skulde betales in natura,
men med penge, og beregningen af godseierens afgift skulde
ske paa basis af den vurdering, som tiendekommissionerne
foretager hver våar af den kommende høst.
Det var naadestødet. Bønderne havde seet sin tiende
og andre skatter forøges med omtrent 100 pet., og nu skulde
afgiften til agaen beregnes efter denne opskruede tiende.
Eieren var ikke længere nødt til at indfinde sig paa sine
bønders jorder og enes med dem om, hvad der skulde være
hans andel. Alt, hvad han havde at gjøre, var at skaffe
sig en udskrift af tienderegistret. Hvor üblu høit end den
kommende afgrøde var anslaaet af vurderingsmændene, saa
var det dog bondens pligt at svare Agaen hans femtedel eller
tredjedel af denne imaginære afgrøde. Og agaen, der saaledes
i stedet for en tredjedel fik nærmere to tredjedele, var ikke
længere pligtig til at tåge kornet in natura, men havde ret
til at forlange det udbetalt i kontanter efter den af vurde
ringsmændene om vaaren fastsatte altfor høie pris. End ikke
saakorn for næste aar blev frådraget, og kjøkkenurter og
frugt etc. blev ogsaa afgiftspligtige.
Seiv i hvad de stakler kalder gode aar, kan bonden der
for knapt nok høste tilstrækkeligt til at betale skatter og af
gifter. Han maa ofte sælge sine okser eller kvæg for at faa
penge nok hertil. Landsbyer, der for 30 aar siden havde
100 spand okser, har nn hyppig nok kun 10. Jorden bliver
sjelden tilstrækkelig pløiet, og om at hjælpe en enke til at
faa hendes tredjedel af den dyrkelige jord pløiet er der
naturligvis ikke mere tale nu, da hver mand har mere end
613
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
