Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Eitrem.
billeder (1858, X 409 og okt. 1859, X 447 og nov. 1862 X 481).
Han var ide aar, ialfald til sine tider, fromt troende. Den
først nævnte skizze, En brudevielse (1858), er et overordentlig
interessant forsøg paa folkelivsskildring i prosa, med kraftig
norsk sprogtone og djærv fremstilling. Der fortælles om
Knut, en liden vossing, som blev kunstner: «siden har han
faret vidt omkring i verden; men han er bleven norsk i sind
alligevel, for den glemmes sent, vigselen i den hjemlige
kirke». Skizzen minder sterkt om Bjørnsons barneskildring
i hans bondefortællinger, som maa ha gjort et sterkt indtryk
paa Ibsen (sml. hans brev til Bjørnson, i «Samtiden» 1908,
s. 98). Men «vigselen i den hjemlige kirke» kom ikke
altid til at staa for Ibsen i dette idylliske lys, ligesaalidt som
«den hjemlige kirke» seiv.
Om Björnsons stil og hans syn paa folkeliv udtaler
Ibsen nogle aar senere (dec. 1862, X 487): «Bjørnsons syn
paa nutidens folkeliv hos os er folkets eget syn derpaa, og
hans stils eiendommelighed hviler væsentlig deri, at sagaen
er lagt under som grundlag 1.» Hvor vår Ibsen efterhaanden
blev for det nationale, ser vi af en udtalelse af okt. 1859,
X 448. Han taler der om et billede af Tidemand og Gude,
«Fiskere i havsnød», og anker over at de to kunstnere ikke
har løst opgaven nationalt nok. De er for tyske i sin
gjengivelse af norsk folkeliv. Betydningsfuld er ogsaa hans
udtalelse i samme artikel om kunstnere <d er ne de i det
fjer n e, som har bevaret et fuldt og stort hjerte for sit
fattige fædreland ».
Ogsaa Vinje har sikkert havt indilydelse paa Ibsens
opfatning af folkelivet. De var begge to tvisynets mænd og
saa begge kritisk paa det som mødte deres øie paa lands
bygden. Men for Vinje er bygdelivet hans rette milieu; det
forstod han, det elsked han, og det gjennemhegled han af
hjertens lyst, skjønt altid paa den maade hvorpaa man be
handler sit eget. Han er husmandsgutten, folkevennen. Ibsen
derimod ser paa bygdens liv som noget fremmed. Han er
iagttageren, folkloristen, kunstneren, bymanden. Han mangler
den umiddelbare sympati, om han havde nok af knnstnerens.
Han saa gjennem den huie haand.
1 Som bekjendt undergik hans opfatning betydelige forandringer senere.
620
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
