Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsens gjennembrud.
Vistnok havde vore romantikere været opmerksomme
paa bondearistokratiets standsfordomme, kjærligheden til gods,
fornuftegteskabet. Men de sang helst om hvorledes hus
mandsgutten, vakker, rask og dygtig, overtrumfer den gamle
knark og vinder jenten. Slig gaar det i Welhavens romance
Raad for uraad (1859). Ibsen havde allerede tidligere forholdt
sig kritisk overfor denne ensidighed. I juni 1851 (se X 327)
kriticerer han et teaterstykke af P. A. Jensen, hvori den rige
gamle skurk vil fremtvinge et giftermaal mellem sin søn og
datteren af en mand som han eier med hud og håar. «Jeg
er bange,» siger Ibsen, «at dersom forfatteren havde ladet
Arve raade sig seiv, saa havde han taget sine penge og derpaa
set sig om andetsteds efter en svigerdatter, som medbragte
en klækkelig medgift.»
Efter bruddet staar det hele bondesamfund for ham i et
daarligt lys. Brands slegt hører til aristokratiet i den trange
fjorddal. Hans mor havde engang været stillet i den gamle
romantiske situation: Hun var glad i husmandsgutten; hendes
far foretrak en anden beiler, en rik gam mel knark. «Hendes
strid var svar», som det heder, men enden blev at hun sveg
sin kjærlighed og tog den rige styggen: «det er jo gam
mel b rug at kjøbe gods for sind og hug.»
Den udprægede slegtskjærlighed og ættefølelse i vort
bondearistokrati staar nu for Ibsen som egoisme (B. 68,18—29):
Der gives fler langs li og led
med slig forældrekjærlighed;
I ser i barnet en forvalter
for husets efterladte pjalter;
af evigheden gaar et skær
forbi jer tanke bist og her;
I griber efter den og mener
I tingen er paa livet nær,
når æt og arv I sammengrener,
at døden I med livet ener,
at evighed som sum I faar
af sammenlagte rækker aar.
At hin rige gaardmandsjente sveg sin ungdoms kjærlighed,
danner udgangspunktet for en dyb, lidt mystisk anløben sym
bolik : det er denne hendes skyld som slegten lider for i
andet og tredje led. Den svegne husmandsgut kaster sig
621
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
