Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordi et frø har svulmet derinde.
bringe den lindrende kalk tilveie.
Han er vel værd at mindes.
Gerhard Gran: Welhaven.
Men den, som maatte i vinterkulden
begrave forhaabningens bedste skat,
indflytter i vaaren sit hjertes nat,
og hæver kun sent sit blik over mulden.
Det trofaste sind kan ei skifte og glippe
med aarets veksel af smil og graad;
erindringen spinder en livsens traad,
som ingen i haabet skal overklippe.
Ja, sorgen vaagner med vaarens vinde,
og lig en blomst, der bryder sin knop,
springer den lønlige vunde op,
tlii tænk, det gjemmer dog hjertets kraft;
det skal af sin egen bitreste saft
Der sker et under, naar du kan frede
den sorgens urt gjennem livets frist ;
den bærer en fager rose tilsidst,
naar glædernes flor er forbi hernede.
Saaledes vilde jeg gjerne vi skulde mindes Welhaven.
Han hørte ikke til de allerstørste aander, bølgegangen
i hans sjæl steg aldrig til storm og vælde, der er noget ind
sjø over ham, men meget af norsk natur speiled sig skjønt
i dens stille vande. Hans syn var ikke synderlig vidtskuende,
han naadde ikke stort længere end til Danmark og en strim
mel af Tyskland; hvad der laa udenfor, var en lukket bog
for ham. Ogsaa hans tro var sterkt begrænset, dogme
bundet og uden uendelighed. Men hvad han mangled i
vidde og storhed, det tog han igjen i inderlighed; og var end
ikke altid hans udtryk egte, saa var dog den sjæl, hvoraf
de udsprang, egte tilbunds.
Og han var en mand, en mand i sin sorg, en mand
i sit vid, en mand i sin blufærdighed, en mand i sin tro
fasthed mod sine idealer, i den übøielighed, hvormed han
stilled sine krav og aldrig slog af paa sine fordringer i den
helligdom, som var hans.
Men lad det spire og finde pleie,
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
