Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Nationalitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATIONALITET OG KULTUR.
Av Moltke Moe.
En kort utredning om et stort emne, om et av de væl
digste som tænkes kan! Opgaven synes næsten haab
løs. Og dog har den, med al sin vanskelighet, én fordel;
den tvinger til at samle sig om de store grundlinjer, om
selve væsenet. De tusen sidelinjer, alle krydsende hjælpe
tanker, hele dette mangfoldigheteris spil som forvirrer, alt
slikt maa holdes væk.
Alle indvendinger som i tidens løp har reist sig mot
Ivar Aasens maaltanke, samles i grunden, som i et brænd
punkt, i en eneste: Et sprogskifte, en gjennemførelse av det
gamle norske folkemaal som landets sprog, vilde betyde en
tilbakegang i kultur. Det er den indvending som Lorentz
Dietrichson i forfjor og selve Bjørnson endnu i høst har
slynget ut over almenheten. Det var den samme indvending
som alt i femtiaarene skaket vor gamle intelligens op i for
færdelse.
Ivar Aasen tar indvendingen for sig allerede i 1858. Men
han besvarer den ikke efter dens kjerne, og han besvarer
den med adskillig sofisteri. Naar det heter at kulturen staar
i veien for landsmaalet, saa opfatter han dette slik, at «Aan
dens Dyrkning skulde ikke kunne beståa med Fædrene
sprogets Dyrkning. Begyndte man at dyrke Landets Maal,
saa skulde Kulturen stanse, saa skulde Uvidenheden, Raa
heden og det rene Barbari blive herskende». Forstaat paa
den vis er paastanden unegtelig, som Aasen sier, «en under
lig Tale». Der er ingen tvil om, at kultur <godt kan for
enes med ethvert Sprog». Kulturens indvirkning paa spro-
2 Samtiden. 1909.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
