Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Fra positiv til fri religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra positiv til fri religion.
Men Paulus var en fin kjender af det religiøse sind. Han
vidste, at der maatte noget saadant ud over alle grænser til
for at virke blændende og hypnotisk dragende paa de millioner
af menneskesjæle.
Ideen om et soningsoffer af guddommen er ikke ny, den
tindes igjen i tiere af de gamle religioner; men i Jesu egen
religion finder vi end ikke det ringeste støttepunkt for en
saadan offertanke. Det kan naturligvis være vanskeligt at
skille ad de to sammenfiltrede religioner, Jes u egen reli
gion og den paulinske religion o m Jesus. Jesus har selv
intet skriftligt efterladt sig, og man har derfor kun evangelierne
at holde sig til, hvis forfattere allerede ser ham i Messias
glansen. En autoritet som den nylig afdøde prof. Pfleiderer
mener imidlertid, at det eiendommelige ved Jesu religion
bestod i hans inderlige tro paa et aandeligt slegtskabsbaand
mellem os mennesker og selve det fuldkomne ophav, et
baand, som han fandt det mest tilfredsstillende udtryk for ved
benyttelsen af fadersymbolet. Guddommen skulde ikke mere
staa for os som den strenge, utilnærmelige østerlandske herre
og hersker, men som en fader overfor sine børn, som vi i
bøn kan henvende os til med vore personlige sorger og be
kymringer. Vi maa tænke os ham som indbegrebet af alt
høit, rent og fuldkomment, og bevidstheden om, at vi selv
er aandelig beslegtede med det ideelt fuldkomne, skal hos os
vække en stræben, en trang og længsel efter at naa den samme
fuldkommenhed. «Derfor skulle I være fuldkomne, ligesom
Eders fader, som er i himlene, er fuldkommen.» En i sin
enkelhed og ophøiede renhed enestaaende religion, men
man nøiede sig ikke med den. Istedet skabte man en religion
om den hypostaserede Jesus, den nuværende kristendom, og
omkring hans person fandt saa hele den idealiserende digtning
sted, som vi finder foreviget i evangeliernes vakre, kjærligheds
lysende legender.
Hvilken betydning faar da evangelierne for
os? Som historiske kildeskrifter staar de meget lavt, sterkt
subjektivt farvede som de er, og med sin udpræget ideali
serende tendens. De er idealiserende digtninge omkring den
historiske person, nedskrevne i den bestemte hensigt hos
læserne at vække troen paa Jesus som den frelsende
Messias, Guds søn. Naar vi ser paa dem ud fra den
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
