Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Professor Aschehoug. Mindetale i studentersamfundet 23de januar 1909
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor Bredo Morgenstierne.
hørte en gammel ven bl. a. fortælle om de dage, da han
som kadet ved akademiet i Kjøbenhavn gjorde pagetjeneste
hos den sindssyge kong Kristian den 7de. Historien kom
mig saa nær, syntes jeg.
Nu, saa langt tilbage rak ikke gamle professor Asche
hougs erindring. Men de dage da han som fattig, sygelig
student gjorde sine første videnskabelige forsøg og skrev paa
en «Indledning til retsvidenskaben», ligger dog omtrent 65
aar tilbage i tiden. Det er et langt tidsrum. Det var før
februarrevolutionen og den første slesvig-holstenske krig.
Kristiania var en smaaby paa vel et snes tusen mennesker.
Universitetsbygningerne fandtes endnu ikke, for ikke at tale
om den bygning, hvori vi nu staar. Wergeland levede endnu,
og Welhaven havde just da sine blpmstringsaar, Johan
Sverdrup kjendte endnu ingen, og aarlige storting var en
fjern fremtidssag.
Saa den Olding, som nu har forladt os, havde seet og
levet med i et ganske anseligt stykke Norges historie. Og
han havde brugt sine øine vel. Man har engang anvendt
paa ham Hobert Peels ord om sig selv: han vidste mere om
sit land end andre. Og jeg tror, det er sandt. Ingen kunde
her maale sig med ham. Han vidste i sandhed mere om
sit land end nogen anden. Paa alle omraader, i stort og
smaat, samlede han paa kundskabens skatte, ikke for at
ruge over dem, men for at nyttiggjøre dem for livet. Det
er blevet glissent for mastetrær nu i skogen af de mænd,
som byggede Norges udvikling i det 19de aarhundrede.
Aschehoug var en af de sidste af dem. Hans navn vil i vor
historie nævnes sammen med Stangs og Schweigaards som
de mænd, der fremfor andre lagde det materielle grundlag
for vor nyere kultur. Og Aschehoug var sig tidlig denne
sin opgave klart bevidst. For et halvt aarhundrede siden, i
1859, fremholdt han i en tale, at et lidet folk som det norske
alene paa aandens omraade kunde vente at yde sit bidrag
til menneskehedens fremskridt; og i vore næringsveies frem
gang saa han det nødvendige underlag for dette aandsarbeide.
Og han var blandt bygningsmændene baade paa dette under
lag og paa den aandslivets bygning, som reiste sig derpaa.
Hans interesse og daadstrang omfattede alle sider af
folkets liv, de politiske, sociale og økonomiske, den aandelige
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
