Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Professor Aschehoug. Mindetale i studentersamfundet 23de januar 1909
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor Aschehoug.
som den materielle kultur. Og paa alle omraader tog han
kraftige tag.
En og anden vil kanske sige: men i mange henseender
led dog hans idealer nederlag; han kjæmpede mod strømmen,
han var en stok konservativ mand, som udviklingen gled
forbi.
Til det første vil jeg svare: Historien dømmer ikke sine
mænd efter øieblikkets seire eller nederlag. Paastaar nogle,
at pluraliteten altid har ret, saa paastaar andre, at den altid
har uret. Begge dele er paradokser, og det sande er, at der
ved dommen om en mands gjerning overhovedet slet ikke
spørges, om han fik de fleste med sig eller ikke. Slegtens
udviklingsgang danner en spirallinje. I politisk og social
økonomisk ikke mindre end i literær og kunstnerisk hen
seende har vi allerede i det forløbne aarhundrede seet et
par omgange. Og den dag kommer nok, da vi atter staar
lodret over Aschehougs idealer.
(3g hvad konservatismen angaar, har jeg aldrig kjendt
nogen mindre konservativ mand end Aschehoug. Han var
stadig paa de rastløse fremskridts vei. Det er jo i det hele
lidt naivt dette at anvende hetegnelserne konservativt og
progressivt paa indholdet af et socialt program. Man bliver
konservativ eller progressiv i sin politik ikke i kraft af selve
dette program, men i kraft af dets forhold til de herskende
samfundstilstande. Den mand, som f. eks. finder vor nu
værende ultra-demokratiske statsskik væsentlig hvilende paa,
hvad jeg vilde kalde komiteokratiet, ypperlig, vil anlægge
sin politik fortrinsvis konservativt, medens den, som finder
stellet elendigt og kræver reformer f. eks. i retning af større
ansvarsfølelse og tryggere garantier for varetagelsen af landets
reale interesser og for den personlige frihed, maa føre en
progressiv politik. Da Aschehoug ansaa den af grundloven
af 1814 etablerede konstitutionalisme mere betryggende for
landet end den eiendommelige form af parlamentarisme, som
vi senere fik, og som han paa forhaand forudsaa og skildrede,
maatte hans politik til at begynde med faa et mere konserva
tivt anstrøg. Men efterhaanden som tiderne forandrede sig,
fik den en mere reformativ karakter. Han var f. eks. den
første her i landet, som allerede for et snes aar siden
foreslog indførelsen af referendum, og han var ogsaa en til—
67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
