Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- H. Logeman: Sprogforholdene i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
••: *
*
H. Logeman
kom med krav paa onkelen, har skjønt at de naturligvis
maatte gjøre noget for sine nevøer, og saa sa ja til ham som
krævde mindst. Med andre ord : Qui trop embrasse mal
étreint; d. v. s.: maalstræverne tik ikke noget, og de andre
fik hvad de vilde. Eller for at tale i fuldt alvor: Det er
litet vovet at anta at fornorskningsproeessen i Norsk-Dansk
ikke endnu vilde være naadd saa vidt, dersom ikke lands
maalet hadde hat sit sverd hængende over det Norske folks
hode : det langt videregaaende sprogbytte, et sprogskifte paa
én gang.
Og nu spørsmaalet, om virkelig landsmaalet som mot
standerne mener «ikke tales av nogen».
I denne form og slik kan man høre det er paa
standen avgjort falsk. Med navn og med tilnavn kan folk
som taler det nævnes, om man vil. Men det vilde gi en rent
bakvendt forestilling om saken, hvis jeg virkelig gav mig til
at nævne navne. For det er ikke mange som taler lands
maalet i den ideale form som foresvæver dem, ialfald som
fremtidsformen.
Men det er netop det eiendommelige ved landsmaalet i
denne stund, at det ikke er færdig, ikke utvokset, men
derimot, saa sandt det er noget, er et sprog i vorden.
« Avprovinsialiseringen» er endnu langtfra avsluttet; de som hæv
der at de taler dette sprog, bruker det som sin dialekt, eller
rettere ut fra sin dialekt, den ene generaliserer mere, den
anden mindre, den ene bruker de ord og former, en anden
andre. Og den som taler en slik dialekt som bevæger sig i
retning av et fællessprog, kan man ikke, naar processen kun er
kommet godt i gang, fråkjende retten til at betragte sit sprog
som man betragter det tilsvarende «dannede» sprog, og alt
saa kalde det landsmaal, like saa litet som man vilde fore
kaste en Friser eller en Zeelænder, at han ikke taler et
«dannet» Hollandsk, for det om hans dialekt skinner igjen
iiem her og der. Et dannet sprog betegner ikke noget ende
punkt i utvikling, det betegner en mer eller mindre
fuldkommen tendens. Et dannet, et kultiveret sprog
kan ikke være noget andet end et sprog som kultiverer
sig. Til det endepunkt jeg nævnte, naar et levende sprog
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:40:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0104.html
