Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Sprogforholdene i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogforholdene i Norge.
sprog» baade Hollandsk, Tysk og Engelsk som engang
har løftet sig over dialekterne som skriftsprog (et farlig bil
lede; men ... et billede). Ethvert kultiveret fællessprog har
just i kultiveringsprocessen faat et kunstig element ind, som
ikke kan miskjendes. Men mens valget av hvad der optages,
i de andre fællessprog overlates til sproget selv, har lands
maalet endda meget mindre end Dansk-Norsken kunnet slaa
sig til taals med at overlate dette til tiden; brukerne er selv
gaat i vei med at høvle det, og ialfald i landsmaalet høvler
de lystig løs endnu. Vi ser altsaa, hvor litet det kunstige
element i landsmaalet skiller sig fra det samme element i
andre fælles rikssprog; men ogsaa hvor overordentlig stor,
hvor essentiel forskjellen er, naar vi sammenligner et paa de
levende dialekter (ikke Aasens døde dialektformer) grundet
sprog som landsmaalet med et virkelig «kunstsprog», et slikt
som Esperanto, hvor alt er fantasi og virkaarlighet. Nei, var
landsmaalet et saadant kunstsprog, da vilde det likesom
andre slike sprog være fuldstændig regelmæssig. Jeg kon
kluderer med at landsmaalet principielt like saa litet er et
kunstsprog som riksmaalet.
Og nu, før vi gaar videre, lar den sig virkelig retfærdig
gjøre, al den haskhet som maalmændene har maattet
døie av sine motstandere, fremfor alt i tidligere dager? Den
gang hette fornorskningen «harbarisering», og «dannelsen»
utstøtte et «brøl» av raseri og haan; den gang kunde man
ligne landsmaalet med mekringen av en bukk, eller, som
Ibsen, tale om «orangutangens skrik». Er ikke dette et litet
eksempel paa den maate verden nu engang lønner velgjer
ninger paa? For jeg har en sterk mistanke om at lands
maalet, eller rettere maalstræverne, i virkeligheten har hjulpet
adskillig til den fremgang som motstandernes fornorskning
har faat. Naar en ung student som ikke kan betale sin
kreditor, banker paa hos sin rike onkel for at laane et par
hundrede gylden av ham, da gjør han noksaa klokt i at
forestille ham at han egentlig trænger fire hundrede; bér
han nøiagtig om to hundrede, kan der være chancer for at
onkelen avspiser ham med halvparten. Og slik gaar det vel
ogsaa ellers oftere til her i verden. Der kan ikke være nogen
tvil om at den sidste generations Nordmænd, naar de saa
hvor meget maalstræverne bad om, og der var to som begge
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
