Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Sprogforholdene i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogforholdene i Norge.
lændingerne med? Jeg kan her, sandt nok, peke paa fælles
sproget i Nederlandene, hvor talesproget er Hollandsk og
skriftsproget Brabantsk av oprindelse; men vi maa nok
spørre, om tilstande som gaar tilbake til det 16de aarhun
drede, kan gi nogen trøst for det 20de, ved fastsættelse av
normen, nu da traditionen har spillet en saa uendelig
meget større rolle end paa den tid.
Nogen vanskelighet ser jeg derimot ikke ialfald er
den rent forsvindende i den mangel som man mange ganger
har lagt saa sterk vegt paa, at landsmaalet savner moderne
termini og i det hele ikke har ordforraad til at tjene som
kulturbærer. Ogsaa Dansken har for ikke at gaa længer
i likhet med alle kultursprog, hat en tid da det var andre
sprog som ledet kulturen ind i landet: Tysk og Latin.
Det er betegnende at det var en Nordmand, Holberg, som
hjalp Danmark til i denne benseende at finde sig selv.
Og skjønt f. eks. ogsaa Cederschiøld (i sin smukke «Sven
skan som skriftspråk») overfor dette syn hævder, at den
tillempning som laaneord maa undergaa for at passe ind
i et andet sprog, ikke gir os andet end et «lydlegeme»,
mens «sjælen» vedblir at være fremmed for os, saa
overtyder dette mig ikke: mer end ett folks historie lærer
os, at et sprog som paa et givet tidspunkt endnu ikke er
kulturbærer, kan bli det. Om én som Bjørnson hadde spændt
sig for lasset? Eller om Garborg hadde hat jeg kunde
næsten si Bjørnsons fysiske kræfter? Skulde slik en
ikke kunne blit landsmaalets Holberg?
Den Norsk-Dansk som er blit fornorsket til Dansk-
Norsk, det nuværende riksmaal, har endnu efterlatt sig
spor. Det er nemlig en kjendsgjerning, som fremfor
alt er paafaldende for en fremmed iagttager, at det ældre
slegtled taler anderledes end det yngre. Hør paa ærværdige
gamle omkring de aar som salmisten taler om, og sammen
hold deres uttale med de yngres, da er forskjellen ganske
straks iørefaldende. De ældre staar meget sterkere under
indflydelse av den skriftform som like til 1907 var den eneste
officielle, det jeg her har kaldt Norsk-Dansk. Fra de ældre
ned til de yngre tar det Danske element mer og mer av,
uten at man naturligvis nogen steds kan dra skarpe grænse
linjer. Et enkelt eksempel gjengir jeg : en Nordmand, som
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
