Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Buddhismen i nutiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilh. Schencke
Indien. Men buddhismen holdt sig dog paa Ceylon. Og
den har som bekjendt i tidens løp vundet en overordentlig
sterk utbredelse i Asien forøvrig. Man taler om en «nordlig»
og en «sydlig» buddhisme. Den nordlige finder man ved
Himalaya: i Nepal, Sikkim og Bhutan, og videre i Tibet,
Kina, Mong o 1 i et, Korea og Jap a n ; dertil regnes ogsaa
buddhismen paa Java og Sumatra, som nemlig er bragt
dit ifra nord. Den sydlige buddhisme har sit sæte, foruten
paa Ceylon, i Bakindien, fornemmelig i Birma, Siam,
Kambodsja og Annam.
Angaaende antallet av buddhister i nutiden divergerer
opgaverne ganske betragtelig. Ifølge Sir Monier Williams og
E. Fournier de Flaix er der ca. 100 millioner; ifølge Lassen 1
340 mill. Max Muller anslog tallet til 450 mill. og Renan til
600 mill. Rhys Davids og Pischel ansætter de sydlige bud
dhister til 31 mill., de nordlige tilj 479 mill., tilsammen 510
mill. Det er nu langtfra tilfældet at alle disse nutidens
buddhister bekjender sig til Buddha’s oprindelige lære. Ogsaa
buddhismen har gjennemløpet en utvikling og oplevet en
historie. Hvor den er rukket hen, har den lempet sig
efter forholdene og indgaat paa kompromisser med ved
kommende folkereligioner. Man finder derfor likesaa mange
nuancer av buddhisme som der er antal av forskjellige bud
dhistiske folkeslag. Egentlig er det under disse omstændig
heter misvisende at bibeholde navnet «buddhisme», forsaavidt
nemlig som Buddha’s lære danner et i sig avsluttet hele,
som ikke kan indlate sig paa kompromisser uten ganske at
skifte karakter.
De sydlige buddhister har sin canon, adskillig omfangs
rikere end vor bibel. Den kaldes tripitaka, «3-kurven», d. v. s.
de tre samlinger (kurver, hvori man har sanket sammen den
mundtlige tradition): vinayapitaka, «disciplinens eller anstan
dens kurv» (etiken), suttapitaka «lærens eller prækenernes
kurv» (dogmatiken), og abhidhammapitaka, «efterlærens», eller
som man almindeligvis oversætter: «metafysikens kurv» (denne
sidstnævnte bestanddel er av forholdsvis sen oprindelse). Mens
denne canon er avfattet paa pali (en yngre søsterdialekt til
sanskrit), gaar de nordlige buddhisters hellige literatur tilbake
1 Den berømte norske orientalist, f. i Bergen 22de oktober 1800, prof.
ved universitetet i Bonn, hvor han døde Bde mai 1876.
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
