Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Kunstneren i det gamle Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstneren i det gamle Grækenland.
forsødet og forskjertset: han fandt i nærheden af den gamle
gudebolig skulpturer, som behandled det samme thema fra
øens ærerige sagnhistorie, skrev sig fra samme tid og var
ment som prydelser til de samme gavler, hvis udsmykning
vi nu i detaljen kjender. Samme omhyggelige arbeide og
fortættede præcision i behandlingen af legemets detaljer.
Og han fandt løsningen paa denne gaade. Da dette gamle
tempel fra perserkrigenes tid skulde smykkes, da har de rige
borgere, som har bekostet udsmykningen, ladet forskjellige
kunstnere konkurrere, indsende sin skisse og tillige enkelte
fuldt udarbeidede figurer i størrelse og farver som passed til
templet. Og de to blev antaget og fik hver sin gavl at
smykke: en mere radikal fyldte østgavlen, en mere konser
vativ vestgavlen allerede farvelægningen paa stenfigurerne
viste distancen mellem de to. Og den tredie blev ikke an
laget. Men hans prøvearbeider havde man modtaget og
betalt, og dem stilled man op paa tempelpladsen.
Intet kan mere tydelig vise det intense pres, hvorunder
de gamle billedhuggere arbeidede. Her var konkurrence,
kapløb akkurat som paa rendebanen : og baade billed
huggeren og løberen havde sit bestemte maal at naa. Sujettet
var opgivet, ligesaa gavlens størrelse: nu gjaldt det, hvem
der formaaede mest som kunstner, kun det bedste blev
antaget, det indbragte baade penge og berømmelse. Og
merkelig nok, eller naturlig nok: den moderne kunsthisto
riker deler de gamle ægineters opfatning, udfaldet af konkur
rencen var retfærdigt.
Og det samme forhold, som vi iagttager paa den lille ø,
der længe var en torn i øiet paa Athen, gjentager sig ogsaa
ellers: i Delphi, i Olympia. Paa knidiernes skatkammer i
Delphi har vi tie forskjellige kunstnerhænder, og den ene
haand er mere inspireret end den anden, skjønt de alle
arbeider paa samme tid og med opgivet emne. Den ene er
en dristig foregangsmand, som gjør hestenes kropper og ge
vandternes folder lige levende den anden derimod hænger
endnu igjen i den arkaiske stil. Nede i Olympia skriver
megarernes skatkammer sig fra samme periode: men hvor
gammeldags og übehjælpelig virker ikke skulpturen her!
Her rører vi netop ved kjernepunktet i græsk kunstud
vikling. Hvorfor var den græske kunst saa traditions-
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
